18,4″ Samsung-megatablet på vej: Se de første billeder

Samsung arbejder på en gigantisk tablet, der måler intet mindre end 18,4”. De første billeder af den store sag er netop dukket op.

18,4″ Samsung-megatablet på vej: Se de første billeder

Alene i år har den sydkoreanske it-gigant, Samsung, lanceret hele seks forskellige tablets med skærmstørrelser fra 7” til 9,7”, men det afholder bestemt ikke den særdeles produktive producent fra at udgive endnu flere.

Læs også: Samsung Galaxy S7 kan blive lanceret allerede til januar

Samsungs syvende tablet er netop nu under udvikling og får ifølge SamMobile modelnavnet Galaxy View. Det er dog ikke en helt normal Samsung-tablet, for den skiller sig ud på flere punkter.

Samsung Galaxy View

Mega-stor tablet på 18,4″

Først er der størrelsen. Denne tablet er ikke bare stor. Den er rigtig stor. Hele 18,4” måler den ifølge oplysninger fra SamMobile.

Det bliver dermed den absolut største tablet, Samsung nogensinde har lanceret. De to nærmeste forgængere er henholdsvis Galaxy Tab Pro 12.2 og Galaxy Note Pro 12.2, så er der er altså tale om en ordentlig fætter – deraf også navnet ”View”.

Speciel dock med håndtag

Grundet den store skærm har Samsung tænkt ud af boksen, når det gælder docken, så tabletten kan opstilles som en traditionel skærm.

At dømme ud fra de lækkede billeder tyder det på, at denne dock er af et blødt materiale – måske plastik – som kan bøjes og monteres på tablettens bagside. Et håndtag er udhulet i den mystiske dock som var det til en bærepose, og sådan bliver det tilsyneladende muligt at tage Samsung Galaxy View med rundt.

Ingen hardwareknapper under skærmen

Samsung benytter i alle sine Android-produkter hardwareknapper eller kapacitive knapper neden under skærmen – ofte to, som supplerer en Home-knap i midten.

For første gang er det dog ikke tilfældet med Samsung Galaxy View. I stedet skal du navigere tilbage og skifte mellem apps med knapper integreret i softwaren, hvilket ses hos et – efterhånden – overvejede flertal af producenter af smartphones og tablets.

Hvornår denne megatablet fra Samsung ser dagens lys, er der endnu ingen oplysninger om. Der går formentlig fortsat nogle uger, da tabletten ikke er kommet på tale for mere end få uger siden. Interessant er det i hvert fald hvilket behov Samsung vil dække med Galaxy View.

Samsung Galaxy View: Foreløbige specifikationer

  • Mål: 451,8 x 275,8 x 11,9 mm
  • Skærm: 18,4″ Full HD-opløsning (1.920 x 1.080 pixels)
  • Processor: 64-bit octa-core Samsung Exynos 7580
  • Grafikchip: Mali-T720
  • RAM: 2 GB
  • Intern lagerplads: 32 GB + microSD-understøttelse
  • Kamera: 8 megapixel frontkamera + 2 megapixel frontkamera
  • Batteri: 5.700 mAh
  • Software: Android 5.1 med TouchWiz-tilpasning

Seneste tilføjelse til historien

Vores redaktion har fulgt op på historien. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 29/9/2015 gik redaktionen videre og fulgte op med en vinkel omkring Google Pixel C: En ny tablet-laptop hybrid – Læs fortsættelsen her. Se også seneste nyt om tematikken her.