200 mio. downloads – iPhone utrolig populær til spil

Apples enheder som iPhone er ganske populære til spil.

200 mio. downloads – iPhone utrolig populær til spil

Spiludgiveren Gamleloft har nu rundet 200 millioner downloads af iOS applikationer i Apples App Store – det vil sige på enheder som iPhone og iPad.

Det meget høje antal downloads er opået på kun tre år, og sammenlignet med at Gameloft brugte seks år til at nå 200 millioner på alle firmaets spilplatforme, så giver det et godt billede af iOS’s popularitet som spilplatform.

Gameloft, som bl.a. udgiver store spil såsom N.O.V.A. – Near Orbit Vanguard Alliance, Asphalt, Modern Combat, Tom Clancy’s Rainbow Six og Let’s Golf, forventer endvidere at introducere mindst 20 nye iOS spiltitler i løbet af 2011.

Udover spiltitler til iOS udgiver Gameloft også spil til en række andre mobilplatforme såsom Android, Windows Phone 7 og Java.

Gamelofts bedst sælgende spil til iOS platformen er i øjeblikket Order & Chaos Online, Asphalt 6: Adrenaline, Dungeon Hunter samt Shadow Guardian.

Kilde: Gameloft pressemeddelse