2014 blev rekordår for Android med stor milepæl

Smartphones sælger godt, og Android tegner sig for mange af dem - rigtig mange faktisk

2014 blev rekordår for Android med stor milepæl

Strategy Analytics er færdige med at kigge på tallene fra sidste år, og det var ikke overaskende store tal, der blev arbejdet med. Android dominerede igen, men 2014 blev året for en stor milepæl for det populære styresystem.

Android var nemlig installeret på over en milliard solgte smartphones i 2014 for første gang nogen sinde. Sammenlagt blev der solgt knapt 1,3 milliarder smartphones i verden sidste år ifølge Strategy Analytics tal.

Læs også: Apple detroniserer Samsung

Det er kun tal for smartphones og ikke enheder. Det vil sige, at Android-tablets ikke er talt med i disse tal.

Android stod for 81,2 procent af alle solgte smartphones sidste år, hvor Apples iOS stod for 15 procent. Microsofts Windows Phone tegnede sig for 3 procent. Apple kan dog håbe på, at iPhone 6 og 6 Plus’ store popularitet kan vinde lidt af markedet tilbage i år.

Billedet er nogenlunde det samme som sidste år, hvor Android også dominerede salget af smartphones. Android stod dog for en større del af alle solgte smartphones i år end sidste år og har taget markedsandele fra både iOS, Windows Phone og andre små styresystemer som FirefoxOS.

Fortsættelse af sagen

Næste interessante artikel i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 29/1/2015 havde vi dette at sige med artiklen; Apple detroniserer Samsung – Læs her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..