25.000 nye brugere på Endomondo hver dag

Den danske motions-applikation, Endomondo, har rundet ti millioner brugere, men successen fortsætter.

25.000 nye brugere på Endomondo hver dag

Applikationen Endomondo har vist sig, at være et sandt eventyr for de tre stiftere. Ikke alene har de rundet en milepæl på 10 millioner brugere, men der kommer også omkring 25.000 nye brugere til Endomondo hver dag.

– Endomondo har rundet 10 millioner brugere

Den enorme succes har også betydet, at flere i ledelsen er flyttet til USA, hvor Endomondo har fået kontor i San Francisco. USA er det største enkeltmarked for Endomondo og hele 25 procent af de omkring ti millioner brugere er fra USA.

-”Det er ikke tilfældigt, at det netop er i San Francisco og i Californien, at vi etablerer vort nye kontor. Vi har en overrepræsentation af brugere af vor app i netop Californien, og samtidig giver placeringen os adgang til mange af de mulige partnere og samarbejdspartnere, som vi arbejder med. Ydermere er Silicon Valley, verdens centrum, når det gælder adgangen til investorer,” siger Mette Lykke til Business.dk.

Endomondo findes til Android, iOS og Windows Phone – i både en gratis og betalingsudgave.

 

Læs også:
 – Endomondo forklarer deres egen succes