3-boss: 4G er et supplement til 3G

Kun 15 byer bliver dækket af 3's 4G-netværk, men kunderne går ikke op i, om det hedder 3G eller 4G, forklarer selskabets direktør.

3-boss: 4G er et supplement til 3G

Når teleselskabet 3 til september åbner for 4G-netværket, er der dækning i landets 15 største byer.

3 åbner for 4G i september

Det svarer til cirka 35 procent af befolkningen, men de sidste 65 procent skal ikke føle sig overset, forklarede 3’s administerende direktør, Morten Christiansen, ved pre-launchen for den danske tech-presse.

– “4G er et supplement til 3G,” sagde 3-direktøren.

Han afviste spørgsmålene ved at påpege, at 3 har opgraderet det meste af selskabets 3G-netværk til en teoretisk hastighed på 42 Mbit/s.

– “Brugeren vil ikke mærke den store forskel på vores 3G- og 4G-hastigheder, medmindre man downloader en stor fil. Derfor har vi hovedsageligt satset på 3G-netværket og opgraderet til de høje hastigheder. Hos konkurrenterne er der måske større forskel, men forskellen er ikke så signifikant hos os,” sagde Morten Christiansen.

I praksis vil kunderne kunne forvente en hastighed mellem 40 og 50 Mbit/s i 4G-netværket og op til 30 Mbit/s i 3G-netværket.

– “Jeg tror ikke, at kunderne går op i, om det hedder 3G, 4G, LTE eller noget helt fjerde. De vil have en stabil oplevelse via en god og hurtig forbindelse. Vi satser på at have et højt grundniveau i hele netværket, så der ikke er store fald i hastigheden, hvis du bevæger dig ud af et 4G-område,” tilføjede Morten Christiansen.

I øjeblikket har 3 cirka 300 4G-master. Dette vil blive opgraderet til over 800 master, inden året er omme, som dermed dækker over halvdelen af befolkningen.

Læs også:
– Billeder fra 3’s prelaunch af 4G

3: Vi kommer ikke for sent med 3G