3 håber på overskud i 2008

3 har aldrig kunne fremvise andet end underskud i Danmark. Men 2008 bliver vendepunktet.

3 håber på overskud i 2008

Administrerende direktør Morten Christiansen fortæller: "Vi får overskud på den daglige forretning, opgjort på månedsbasis, inden fjerde kvartal."

Men træerne vokser selvfølgelig ikke op i himlen endnu, overskuddet på den daglige drift, er ikke ensbetydende med. at tallene er grønne på bundlinien. Det sker først, når kassen opgøres efter betaling af skat, renter og afskrivninger. Hvornår dette forventes, har Morten Christiansen ikke noget bud på, skriver epn.dk

Siden etableringen af mobilselskabet 3 i Danmark, har koncernen tabt knap 2,8 milliarder kroner, til dette tal kommer de tab fra 2007, som endnu ikke er opgjort.

En grund til, at det har været op af bakke for 3 i Danmark, er at kundetilgangen, ikke har været som forventet.