3 indgår samarbejde med Deezer

Et abonnement til musikstreamingtjenesten Deezer kan nu erhverves til intro-pris, hvis man er kunde hos teleselskabet 3.

3 indgår samarbejde med Deezer

Et nyt samarbejde mellem teleselskabet 3 og musikstreamingtjenesten Deezer ser nu dagens lys. Fra i dag, den 5. november, tilbydes 3 kunder et abonnement hos Deezer til en introduktionspris på kun 59 kroner pr. måned i de første seks måneder – dette er omkring 40 kroner billigere end eksempelvis Spotify, hvis dette ikke oprettes hos en af deres samarbejdspartnere.

3 tilbyder dog mobil- og bredbåndkunder, at prøve musiktjenesten gratis den første måned.

Deezer har et varieret musikkatalog, som bygger på aftaler med omkring 2.000 af de største og uafhængige pladeselskaber verden over. Der er omkring 35 millioner brugere på Deezer, og musikstreamingtjenesten satser på danske brugere, da de også har en dansk musikredaktør ansat.

 – ”3 er en innovativ virksomhed og ikke bange for at larme lidt i klassen lige som os. Derfor er vi en ideel partner for de musikglade kunder hos 3, som vi nu kan tilbyde 25 mio. sange til markedets stærkeste pris”, siger Martin Møller, som er Deezer’s danske musikredaktør.

Uanset hvilket abonnement du har, så kan du købe adgang til Deezer til introduktionsprisen. Efter de første seks måneder koster abonnementet 79 kroner om måneden.