3 opfordrer til god tilstedeværelse

Først ville Call Me, at mobilkunderne talte ordentligt nu opfordrer teleselskabet 3 mobilbrugerne til at være tilstede, hvor de er.

3 opfordrer til god tilstedeværelse

Der er altid en telefon, som bimler eller bamler med ny mail, facebook notifikation, SMS eller et telefonopkald, det kan til tider endda udfordrer samværet med andre mennesker.

3 har foretaget en rundspørge, for at høre hvad mobilbrugerne synes er den gode tilstedeværelse og du kan deltage i debatten på 3.dk/vaertilstede.

Der har været mange skriverier om, at børn blev ensomme og ofte tabte kampen til smartphonen på legepladsen, når de skulle kæmpe om forældrenes opmærksomhed.

Det samme gør sig tit gældende til møder, hvor ingen længere virker til at høre efter, men i stedet sidder og mailer, er på Facebook eller SMS’er.

 – ”Der er ingen tvivl om, at den mobile dataadgang har revolutioneret vores liv til det bedre – både på arbejdet og i privatlivet. I takt med, at vi er blevet mere mobile og fleksible, har vi lettet og effektiviseret vores arbejdsliv, og det er blevet lettere at holde kontakten med dem, vi holder af. Men selvfølgelig kender jeg også fornemmelsen af ikke at reagere på det, der sker lige omkring mig, fordi det virtuelle liv sker parallelt med alt andet,” siger CEO, Morten Christiansen fra 3.

En rundspørge blandt 3’s kunder viser, at der er enighed om, at en god onlinestil er vigtig. Dog har mange svært ved at efterleve dette i virkeligheden. En ud af fem fortæller også, at de holder mobil-frie dage.

Dog er dobbeltmoral gældende, når det kommer til den mobile adfærd. Eksempelvis synes fire ud af fem ikke, at det er okay at tjekke mobilen på en date, dog gør op mod hver tredje det dog alligevel.

Hvad synes du er god mobil adfærd? Skriv i kommentarfeltet herunder.