3 udvider gratis dækning til udvalgte lande

Nu er det slut med at betale mere for at bruge data i udlandet, hvis man er kunde hos 3, i hvert fald i nogle lande.

3 udvider gratis dækning til udvalgte lande

Kunder hos teleselskabet 3 vil fra den 17. marts kunne streame musik, navigere med telefonen og ringe hjem til Danmark uden et bekymre sig om prisen. 3 lancerer nemlig ‘3LikeHome’ som betyder, at forbruget i seks udvalgte lande er at betragte, som var det hjemme i Danmark.

De seks lande, hvor man roligt kan gå på Facebook og Twitter, er Sverige, Storbritannien, Irland, Italien, Østrig og Hong Kong.

Læs også: Roaming kan være passé i 2016

”Vi er ikke imod en udvikling, som vil afskaffe roamingafgiften, tværtimod. Vi mener, det er på tide. Vi er ikke i tvivl om, at det er her, kampen om fremtidens forbrugere skal slås,” siger Morten Christensen fra 3 Danmark i en pressemeddelelse.

Fremtiden er uden roaming

EU overvejer at lovgive imod dataroaming, og 1Dataplan har allerede lanceret et abonnement, der ikke kræver ekstra for dataroaming i udlandet i udvalgte lande.

”Vi ser lige nu en dgital generation, for hvem det er helt naturligt, at man kan hente data hele tiden. Vi skal kunne navigere, vi skal kunne kommunikere med hotellet, eller vi skal kunne lave en flybillet om, så vi er prisgivet, hvis vi ikke kan komme på nettet,” siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i samme pressemeddelelse.

‘3LikeHome’ er tilgængeligt på alle netværk i de pågældende lande og inkluderer både opkald, SMS/MMS og data, men hastigheden på downloads er dog max 0,5 mbit/s på andre end 3s netværk. ‘3LikeHome’ vil være med i alle abonnementer med fri tale.

Sidste nye om historien

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/9/2013 havde vi dette at sige med nyheden; Socialdemokratiet frygter højere mobilpriserKlik her for at åbne artiklen.. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..