3D ansigtsoplåsning snydt på Huawei Mate 20 Pro

Der gik ikke lang tid før lanceringen af Huawei Mate 20 Pro, til nogle havde fået testet modellens nye 3D Face Unlock. Desværre blev den ret hurtigt snydt.

3D ansigtsoplåsning snydt på Huawei Mate 20 Pro

Det er under en uge siden at Huawei lancerede Mate 20 Pro, som du kan læse mere om her, men allerede nu er producentens nye højteknologiske 3D ansigtoplåsning blevet snydt.

Man har tidligere læst om hvordan nogle har omgået lås via ansigtsgenkendelse, men denne gang er det en anelse anderledes. Med Apples FaceID kunne fx tvillinger låse samme telefon op, men Mate 20 Pro er blevet låst op af en helt anden person, som bare ligner ejeren af telefonen.

Huawei Mate 20 Pro har på fronten en sensor, som skulle gøre oplåsningen meget mere sikker. Som Huawei selv skriver på deres hjemmeside:

“Et spring i nøjagtighed og sikkerhed. Takket være 3D dybdefølsom kamera, som kan projicere over 30 000 point, kan din HUAWEI Mate 20 Pro genkende dig nemt, og hurtigt oplåse din telefon på et halvt sekund. Dit ansigt-ID kan også bruges til sikkert at få adgang til en privat skærm,”

Læs også: Huawei Mate 20 Pro er officiel – her er den


Der er ingen tvivl om at Huaweis 3D Face Unlock er hurtigt og fungerer rigtig godt. Vi er i gang med vores test af telefonen og ansigtoplåsningen har fungeret upåklgeligt, selv når det bliver helt mørkt. Men vi har dog ikke testet sikkerheden, men det har tyske AndroidPit.de.

Ved et uheld låste telefonen nemlig op, da en kollega havde den i hånden. De to ligner hinanden relativt meget, men er altså to vidt forskellige personer. Herefter gravede de dybere i det og fandt ud af, at det ikke var et tilfælde. Ifølge Huawei skulle 3D Face Unlock være så sikkert, at denne type fejl kun skulle opstå i én ud af en milllion.

androidpit snyder mate 20pro
Her er de to der kan låse den samme Huawei Mate 20 Pro op. Foto: androidpit.de

Forhåbentlig kan en softwareopdatering løse det

De tænkte at det kunne være en fejl på deres Mate 20 Pro og testede herefter på en anden Mate 20 Pro, men med samme resultat. Informationen om hele deres test og hvad de har oplevet er givet videre til Huawei, som de stadig afventer svar fra. Forhåbentlig er det et problem, som kan løses via en softwareopdatering. 

Huawei Mate 20 Pro er ikke i butikkerne endnu,  så de kan stadig nå at løse dette inden den ryger ud på hyldene i butikkerne.

Læs også: Huawei Mate 20 Pro: Pris og tilgængelighed

Sagen fortsætter

Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 22/10/2018 publicerede redaktionen sagen Overblik: Huawei Mate 20 Pro lanceret og bedre Google Assistent – Historien kan du læse her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.