3D uden briller på din smartphone

Film og serier i 3D uden briller er på vej til iPhone og Android.

3D uden briller på din smartphone

3D-teknologien er teknologiens hellige gral i disse måneder.

Derfor var det vel også blot et spørgsmål om tid, inden et eller andet firma ville koble 3D sammen med en anden af tidens hits – iPhone. Således er det sket. Den amerikanske virksomhed Spatial View er klar med en løsning.

iPhone 3D-løsningen består af to dele; en app og et stykke hardware.

App’en er en butik, kaldet 3DeeCentral, hvorfra man kan købe film og serier, der er kodet i et specifikt 3D-format. Men for at kunne se filmene, skal man montere en “ekstra skærm” på iPhone. Skærmen glider hen over den eksisterende, og gør det muligt at se 3D uden nogen form for briller. Lige som på den kommende Nintendo 3DS.

Nyhedstjenesten Business Insider har prøvet en demo af Spatial Views 3D-løsning og er forholdsvis imponerede. Den største bekymring er, at udvalget af 3D-indhold endnu er for smalt.

App’en og skærmen kommer i handelen i USA senere på efteråret. iPhone-skærmen forventes at koste omkring 20 dollars – cirka 100 kroner – og der kommer også skærme til iPad og Android.

Fortællingen fortsætter

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden gik videre med historien. Efterfølgende d. 16/9/2010 bragte vi nyheden; Mobilkrigen er genoptaget – Nokia er tilbage – Den videre historie om temaet finder du her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..