Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3LikeHome udvides med fire nye lande i Latinamerika

3LikeHome udvides med fire nye lande i Latinamerika

Rejselystne danskere, som bruger deres mobil i udlandet, kan nu glæde sig over, at teleselskabet 3's abonnementer med 3LikeHome kan bruges i fire nye lande.

Foto: 3

Teleselskabet 3 har siden 2014 markeret sig som det teleselskab i Danmark, der tilbyder billige abonnementer til brug i flest lande i udlandet - også efter de nye EU-roamingregler blev indført sidste år. 3’s ambition er nemlig at være det første teleselskab, der fjerner roamingafgifterne i hele verden.

Det ambitiøse mål er teleselskabet i dag kommet et skridt nærmere, for teleselskabet har nemlig præsenteret fire nye lande i Latinamerika, som nu er en del af abonnementer med 3LikeHome. De nye lande er Mexico, Brasilien, Chile og Argentina, oplyser 3.

Læs også: Nyt abonnement: fri tale og masser af roaming til 99 kr/md

Der er sket en stigning i rejser til særligt Mexico og Chile, så nu kan rejselystne danskere altså tage mobilen med og fortsat anvende (op til 10 GB) mobildata og foretage opkald helt som hjemme i Danmark, uden at der kommer en kæmperegning sidst på måneden. Samtidig er det også slut med at jagte halvdårlige Wi-Fi-netværk dagen lang.

”Når vi udvider vores portefølje over lande, som man kan roame i uden afgift, så holder vi blandt andet øje med tendenserne i rejsebranchen. I løbet af det seneste år har vi oplevet en ny trend. Danskernes interesse for at rejse til Mexico, Brasilien, Chile og Argentina er taget til. Særligt Mexico står øverst på ønskelisten. Derfor tilføjer vi netop de lande til 3LikeHome, så danskerne kan få en helstøbt oplevelse og ikke føle sig begrænset af mobiltelefoni,” siger David Elsass, der er privatkundedirektør i 3.

Dagens annoncering betyder, at 3’s abonnementer med 3LikeHome nu kan anvendes i 57 forskellige lande. Til sammenligning kan de fleste øvrige abonnementer, som ’kun’ har fri EU-roaming, anvendes i alle 28 EU-lande + Norge, Island og Liechtenstein.

I disse 57 lande kan du bruge 3LikeHome:
Amerikanske Jomfruøer Hongkong Portugal
Argentina Indonesien Puerto Rico
Australien Irland Rumænien
Belgien Island San Marino
Brasilien Italien Schweiz
Bulgarien Kina Singapore
Canada Kroatien Skotland
Chile Letland Slovakiet
Cypern (den græske del) Liechtenstein Slovenien
England Litauen Spanien
Estland Luxembourg Sri Lanka
Finland Macao Sverige
Frankrig Malta Thailand
Fransk Guyana Martinique Tjekkiet
Færøerne Mexico Tyskland
Gibraltar New Zealand Ungarn
Grækenland Nordirland USA
Guadeloupe Norge Wales
Holland Polen Østrig

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies