4G LTE kan koste danskerne dyrt – ekstra regning på vej til forbrugerne

4G LTE er allerede godt på vej ud i Danmark, men når 800 MHz nettet kommer, giver det en ekstra regning til danskerne.

4G LTE kan koste danskerne dyrt – ekstra regning på vej til forbrugerne

4G LTE dækkes allerede af Telia og TDC i større dele af Danmark og flere og flere danskere kan få gavn af lynhurtigt trådløst internet.

Telia der allerede nu dækker mere end 75 procent af den danske befolkning, kan sammen med de andre teleselskaber snart byde ind på 800 MHz frekvensen, der skal være med til at sikre bedre dækning i blandt andet udkants Danmark.

Der ser dog ud til at være én ulempe ved den nye frekvens. Som vi tidligere har skrevet om kan det ende med, at man som forbruger skal ud og investere i nyt TV.

Nu er det så kommet frem at udskiftning af TV’et alene ikke sikrer dig en forstyrrelsesfri tv-udsendelse, det skriver DR.dk.

Den nye frekvens kan nemlig også gå ind og forstyrre ”utætte” antennekabler og stik, altså hvor isoleringen ikke er god nok. 

Og der er her ikke kun tale om problemer hos dem med egen antenne, også i lejligheder tilsluttet fællesantennen. I alt op imod en halv million danske hustande kan få problemer når nettet kommer online i løbet af 2013.

Danskerne får regningen

– Ifølge Knud Erik Skouby, professor i telekommunikation ved Aalborg Universitet. ”Vil forstyrrelsen af tv-signalet blandt andet afhænge af, hvor tæt man bor på en af de kommende 4G-sendere og hvilket antenneudstyr man har.”

Og prisen på nyt udstyr der kan modstå den nye frekvens ligger imellem et par hundrede kroner og op til flere tusinde kroner. Det mener forbrugerrådet ikke er fair overfor danskerne at skulle betale, det burde den danske stat betale for, ”Alle seere bør holdes skadesløse, siger seniorkonsulent i Forbrugerrådet Martin Salamon.”

– Det er og bliver i vidt omfang kvaliteten af udstyret og installationerne hjemme hos den enkelte borger, der er afgørende for, om modtagelsen af tv bliver forstyrret, siger erhvervsministeren Ole Sohn.

Og mener dermed det er rimeligt at det er den enkelte dansker der står for udgiften.