57 mio. Uber-konti hacket

Millionvis af Uber-konti er blevet hacket. Uber betaler sig til tavshed fra hackerne.

57 mio. Uber-konti hacket

Hackere har fået adgang til personfølsomme oplysninger fra 57 mio. Uber-brugere og Uber-chauffører. At brugernes konti var kompromitterede, blev efterfølgende hemmeliggjort af Uber i over et år. Det skriver Bloomberg.com.

Hacker-angrebet foregik i oktober 2016 og fik lænset Ubers databaser for navne, e-mails og telefonnumre på 50 mio. brugere og 7 mio. chauffører. Andre oplysninger som nummerplader samt kørekortsoplysninger kan også være kompromitterede. Hacket foregik i den tid hvor selskabet stadig opererede aktivt i Danmark, hvorfor danske Uber-brugere kan være berørt af hacket.

Ingen kreditkortoplysninger, lokationsinformationer eller andre data er berørt lyder beskeden fra Uber i en pressemeddelelse. Uber forpligter sig her til samtidig at kontakte ejerne af de truede konti og tilbyder godtgørelser i tilfælde af misbrug. 

Bruger du Uber eller har du benyttet dig af Uber-app’en, rådes du til at ændre de relevante passwords.

Se også:  Officielt: Uber lukker i Danmark

Betalte sig fra skandale

Mens angrebene stod på, var Uber under skærpet eftersyn fra de amerikanske myndigheder. Påtalerne kom netop efter gentagne anklager om manglende sikring af brugernes personfølsomme oplysninger. Uber havde samtidig en juridisk forpligtelse til at informere de amerikanske myndigheder om hacket.

I stedet betalte selskabet penge til hackerne mod at hacker-angrebet forblev stille omkring databruddet. Uber mener, at dataene aldrig blev udnyttet, men har samtidig ikke ønsket at offentliggøre hvem der stod bag angrebet.

” Intet af dette skulle være sket, og der findes ingen måde at undskylde for det” beklager Dara Khosrowshaki som trådte til som adm. direktør for Uber i september i år. Han lover samtidig at selskabet fremover vil ændre på selskabets praksis på området.

Se også:  Følsomme oplysninger hacket: 3 truet for større millionbeløb