6 apps til din nye iPad

I dag kommer den nye iPad på gaden i Danmark. Her er de fem første apps, du bør hente til din nye iPad.

6 apps til din nye iPad

I dag er den nye iPad røget på butikshylderne herhjemme. Den store nyhed er skærmen. Apple har udstyret iPad’en med en såkaldt retina-skærm, med en opløsning, der overgår samtlige andre tablets på markedet.

Vi har samlet en liste med fem applikationer, du kan installere, hvis du lige er kommet hjem med din splinternye iPad-tablet og ikke kan overskue udvalget i App Store.

Har vi overset en guldklump. Med garanti! Giv os dine ideer til gode apps nedenfor …
 

01 / Angry Birds Space HD

Ah, Angry Birds. Spillet der gjorde iPad’en populær. Eller var det omvendt. De finske udviklere er klar med en helt ny retina-optimeret udgave af fuglenes kamp mod grisene – den udkom i går tosdag – og denne gang er arenaen flyttet ud i rummet. Angry Birds Space kan downloades til iPad for 18 kroner her.

02 / Infinity Blade II
Infinity Blade II er uden sammenligning et af de flotteste, grafisk mest avancerede spil til iPad’en. Selve gameplayet er til gengæld relativt simpelt; du skal slagte monstre – igen og igen. Og så lige en gang til. Samtidig samler du mønter, som du kan bruge til bedre våben. Infinity Blade II koster 42 kroner i App Store til iPad.

03 / Flipboard
Få præsenteret dit sociale liv på nettet som et magasin. Det er ideen bag Flipboard – og den er grumme godt udført. Facebook- og Twitter-opdateringer fra venner og bekendte, nyheder, fotos, videoer – alt samles på lækreste vis i et magasin, du kan bladre rundt i. Et must. Og nu opdateret til retina. Flipboard kan downloades gratis til iPad her.

04 /Apple iPhoto
Den nye iPad har fået nyt 5-megapixel kamera, der tager anstændige billeder. Det sidste touch kan du give dine billeder med iPhoto, der er et ypperligt redigeringsprogram til fotos. iPhoto blev lanceret samtidig med den nye iPad og var det sidste program fra Apples iLife-pakke, der manglede at blive iPad-ificeret – de andre værende iMovie og Garageband. iPhoto koster 30 kroner i App Store.

05 / Twitter
Twitter er det nye sort. Den efterhånden seks år gamle tjeneste er endelig slået igennem på bred front i Danmark og kan du lide at twitte, så er den officielle app uundværlig. Twitter kan downloades gratis til iPad i App Store.

Flere nyheder i sagen

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 23/3/2012 bragte vi nyt i sagen med et indlæg omkring emnet Vildledende markedsføring af The new iPad – Næste artikel om temaet finder du her. Læs også seneste nyt om emnet her..