60.000 apps på Windows Marketplace

Nu kan Windows Phone brugere hente mere end 60.000 apps i Windows Marketplace.

60.000 apps på Windows Marketplace

Mere end 60.000 app’s er lige nu tilgængelig for download, for Windows Phone brugere. Antallet af apps stiger dagligt med 400 apps i gennenmsnit.

I december rundede Windows Marketplace 50.000 apps og dengang kom der i gennemsnit 265 nye apps om dagen.

Alene i perioden fra 8. januar til 15. januar kom der 3.362 nye apps til Windows Marketplace. I samme periode sidste år, kom der kun 405 apps, skriver AAWP.

Det er en stor stigning, men Microsoft og Nokia, gør også alt hvad de kan, for at gøre Windows Phone til et reelt alternativ til Android og iOS.

At antallet af apps er højt, betyder nødvendigvis ikke, at kvaliteten er i orden, eller at de kan bruges til noget fornuftigt. Det må være op til brugerne at vurdere.

Først hvis Windows Phone for alvor slår i gennem, vil brugernes ratings af apps, måske give en ide om deres anvendelighed og kvalitet.

Kilde: All About Windows Phone