80 millioner Huawei-telefoner har nu fået nyeste EMUI 9

Hele 80 millioner af Huaweis solgte telefoner kan opdateres til producentens nyeste udgave af Emotion UI.

80 millioner Huawei-telefoner har nu fået nyeste EMUI 9

Godt nok har Huaweis frembrusende popularitet fået modvind i disse dage, men softwareopdateringer skal de ikke klandres for ikke at levere. Huaweis nyeste udgave af deres egenudviklede brugerflade, Emotion UI 9, er baseret på Android 9 Pie og kan nu installeres på en lang række modeller.

Huaweis seneste P30-serie var født med EMUI 9, men det er også rullet ud til Mate 10, Mate RS, Nova 3, Mate 20 lite og P20-serierne. Huawei forventer at der i slutningen af denne måned er rullet nyeste OS ud til hele 100.000.000 enheder.

Læs også: Få Huawei Mate 20 Pro til spotpris

Huawei EMUI 9
Foto: Huawei

Mate 9 og P10 på vej

Huawei har nu rundet de 80 millioner enheder, der kan installere EMUI 9, og har du ikke opdateret, så er det bare om at komme i gang. 

Har du en Huawei i Mate 9 eller P10 serien, så er EMUI 9 også på vej til disse modeller. Huawei forventer at have opdateringen klar i slutningen af denne måned.

Læs også: Xiaomi lancerer ny flagskibs-dræber: Redmi K20 Pro 

Mere til fortællingen

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 31/5/2019 gik redaktionen videre med nyheden om Huawei er tilbage i Android beta-programmet – Artiklen finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet her..