9 apps til sommertidsfordriv

Keder du dig i sommerferien? Så tjek disse apps.

9 apps til sommertidsfordriv

Mens du sidder og nyder solen, kan du jo passende dykke ned i det bugnende app-marked med din mobil, og vi har fundet 9 apps, du kan fordrive tiden med sammen med din smartphone.

Retro Pinball

Gennemlev barndommens pinball-maskiner på din iPhone eller iPad med denne gratis app. Hvem siger, man ikke kan bruge sommeren på at spille?
Gratis, iPhone, iPad.

Mr. Dork

Et af de mest downloadede gratis-spil til Bada er spillet Mr. Dork, hvor du skal få den lille nørd sikkert gennem de forskellige baner ved at tegne en rute til ham. Enkelt, men vanedannende.
Gratis, Bada.

Sleep Cycle
Føler du dig træt hele tiden? Placér din iPhone på din pude, og Sleep Cycle hævder at overvåge dine bevægelser via accelerometeret. Det venter, til du er i en let søvncyklus, før det vækker dig… hvilket vel er omkring middagstid her i din sommerferie?
6 kr., iPhone.

Cut the Rope

Det lille sjove spil ”Cut the Rope” er nu også kommet til Android. Brug din ferie på at få et bolche ned i munden på et lille grønt monster ved at skære i snore. Næsten lige så vanedannende som Angry Birds (som du naturligvis har på din mobil!!).
5,12 kr. for Android og 6 kr. For iPhone.

Wamo Camera
Pimp kameraet på din Samsung Bada-mobil med WAMO Camera. Denne app tilbyder funktioner såsom HDR-fotos, forbedret hvid-balance og ti objektiv-effekter, så du får det meste ud af dine sommerskud af pigerne på stranden eller bare din blege mave.
30 kr., Bada.

WordPress
Denne officielle app gør det let at opdatere din WordPress-blog og dele dine geniale tanker, når du får dem – uanset hvor du befinder dig. Pas dog på – dine hårdtarbejdende kollegaer har ikke nødvendigvis lyst til at blive mindet om, at du sidder i solen med en kold øl!
Gratis, Android, iPhone, iPad, BlackBerry.

Living Earth
HD World Clock and Weather
Har du ikke råd til at tage ud i verden på sommerferie? Drej denne virtuel globus, og se solnedgange og solopgange via en satellit-visning af jorden med Living Earth HD World Clock and Weather. Den viser dig også, hvad vejret laver, som navnet antyder.
6 kr., iPhone, iPad.

White Noise
Find din personlige zen-støj med White Noise.Lyde såsom bølger, regn og, øh, hårtørrere og … hmm … opvaskemaskiner vil lulle dig ind i en meditativ afslappende tilstand. Husk solcremen før du lægger dig ud i solen med denne afslappende app. Ja, seriøst.
12 kr., iPhone, iPad.

Coin Flip Free
Hvad skal du have til frokost Pizza eller sushi? Skal du tage sommerferie på Bermuda eller Barbados? Blondine eller brunette? Fisk eller fugl? Øl eller drinks? Synke eller svømme? Dræbe manden eller bare gå væk? Den gratis app Coin Flip tager beslutninger for dig.
Gratis, iPhone.

Videre om temaet

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 29/6/2011 gik vi et spadestik dybere og bragte nyheden; Seks små apps til rejsen – Det videre forløb i sagen finder du her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.