Acer: Surface er destruktivt for PC-industrien

Microsoft er snart klar med Windows 8, og nu også hardware i form af Surface. Dette møder kritik fra deres partnere.

Acer: Surface er destruktivt for PC-industrien

En af verdens største PC-producenter, Acer, er langt fra begejstrede for, at Microsoft lancerer deres egne tablet-computere. Anklagen fra Acer lyder på, at det er destruktivt for hele pc-industrien. Det skriver Ekstrabladet.dk.

 -”På den ene side er Microsoft vores partner, men på den anden side, så betyder Microsofts beslutning, at de ikke bare konkurrere mod os, men med alle PC-producenter,” lyder det fra Henry Wang, der er talsmand for Acer.

Apple mener heller ikke, at man bør konkurrere med sine kunder, og Microsofts lancering af egne produkter, kan være negativt for hele computerindustrien.

Det forlyder også, at de traditionelle PC-partnere først blev orienteret om Microsofts Surface, kort før den officielle afsløring, og siden da har Acer også været yderst kritiske overfor Microsofts beslutning.