Afsløring: Telia lancerer konkurrent til Happii og Bibob

Telia går med "Ringo" direkte i flæsket på selskaber som Happii, Bibob m.f. Umiddelbart er Ringo dog dyr.

Afsløring: Telia lancerer konkurrent til Happii og Bibob

Dagbladet B.T. har afsløret Telias kommende planer for taletidsordningen "Ringo", der åbnes i begyndelsen af maj.

Formålet er, at hente kunder fra de billige selskaber på markedet.

Prisen bliver 45 øre pr. påbegyndt minut eller 70 øre pr. minut, sekundtakseret. I forhold til konkurrenterne er Telias Ringo altså ikke specielt billig, og Telia holder også stadigt fast i de upopulære opkaldsafgifter, som på Ringo bliver 30 øre pr. opkald.

Da B.T. konfronterer Telia med detaljerne indrømmer de planerne. Marketingschef Peter Krogsgaard siger til avisen, at planerne er korrekte. Han fortæller også, at det er en meget simpel løsning, der mest henvender sig til de unge.

Teleanalytiker Torben Rune fra Netplan siger til B.T. at forbrugerne skal kigge på de skjulte omkostninger, f.eks. om minuttaksten altid er den samme, og om brugeren skal betale for at tanke mobilen op.

Telia har allerede sikret sig domainet ringo.dk

Temaet er ikke slut

Historien er stadig aktuel. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 22/4/2008 gik redaktionen videre og publicerede en artikel omkring Telia: Kunderne skal lære at bruge MMSKlik her for fortsættelsen.. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Telia..