Afstemning: Er du fristet til at bruge stylus til din tablet/mobiltelefon

Denne uges afstemning handler om, hvor mange af jer, der egentlig kunne finde på at bruge en stylus til jeres enheder.

Afstemning: Er du fristet til at bruge stylus til din tablet/mobiltelefon

Vi har endnu engang nået afslutningen på en arbejdsuge, hvilket traditionen tro betyder, at det er tid til den ugentlige afstemning. Denne uge har, for os på Mobilsiden, handlet om Samsung. Den koreanke elektronikgigant lancerede tidligere på ugen deres nye tablet, Galaxy Tab S6. I næste uge er der Samsung Unpacket, hvor Samsung ventes at lancere Galaxy Note10.

Læs også: Samsung Galaxy Tab S6 er officiel

Fælles for de to enheder er, at begge kan betjenes med en såkaldt stylus, hvilket også gør sig gældende for de nye iPads og iPad Pro, samt en lang række andre enheder. Stylus pennen har gennemgået en langt voldsommere udvikling, end de fleste måske forventede af en elektronisk blyant. I dag har den sit eget batteri, Bluetooth-understøttelse og knapper, der kan programmeres efter behag. Og det er bare for at nævne en del af funktionerne.

Den er lige så stor en genstand for konkurrence mellem producenterne, som de enheder den skal bruges på. Men hvor mange bruger i virkeligheden den elektroniske pen, når de endelig har muligheden? Deltag i afstemningen her:

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...