Afstemning: Har OnePlus en chance med OnePlus TV?

OnePlus har meldt ud at de er på vej med et Smart-TV. Er det muligt for OnePlus at komme ind i en branche med så hård konkurrence?

Afstemning: Har OnePlus en chance med OnePlus TV?

Samsung, LG, Sony, Philips og mange andre producenter kæmper allerede om markedsandele på TV-markedet. Her kommer den stadig nye spiller på smartphone-markedet og meddeler os, at nu vil også de lave et Smart-TV. Det lyder spændende, men er det overhovedet et marked de kan komme ind på?

OnePlus har i to arbejdet arbejdet intenst på et Smart-TV, som de påstår vil sætte standarden for fremtidens TV. Den 14. august afslørede OnePlus navnet for TV’et, OnePlus TV, med et fint logo. Nu ved vi at det bliver lanceret i næste måned samt hvilket panel det bærer rundt på.

Det er svært ikke at få store forventninger til OnePlus’ TV, men hvad er det OnePlus vil gøre bedre end alle de producenter? Hvorfor præcis skal vi købe deres TV? Indtil videre har OnePlus afsløret, at skærmen bliver på 55 tommer med et QLED-panel, som også ses i Samsungs TV, men derudover ved vi ikke meget.

OnePlus’ administrerende direktør, Pete Lau, siger dette om det kommende TV:

“Vi tror stadig, at der er plads til et produkt, der kan levere en mere helhedsorienteret og tilfredsstillende brugeroplevelse.

Selvfølgelig ved vi, at for at levere den bedst mulige oplevelse, har vi brug for at give vores brugere et ægte premium produkt. I overensstemmelse med denne tro kan du være sikker på, at OnePlus TV vil leve op til dine forventninger til hvad der uden forbehold er et nyt premium-flagskib.

Jeg er overbevist om, at der er mange ting, som du kan forvente af OnePlus TV. Billed- og lydkvalitet er grundlæggende funktioner, hvor vi skal ramme plet. Udover ​​disse vigtige funktioner mener jeg, at tv’ets bemærkelsesværdige design og smarte koblinger gør dette produkt endnu mere spændende.

Vores mål er, at OnePlus skal sætte standarden for fremtidige smart TV-produkter, fordi vi fokuserer på hver eneste detalje. For mig handler design af et tv om mere end at skabe en skærm i høj kvalitet. Et tv indtager en fremtrædende plads i en husstand, hvilket betyder, at dets design skal være værd at se på, selv når det er slukket.”

Læs også: OnePlus TV får 55 tommer QLED-panel

Tror du OnePlus har en chance for at komme ind på et TV-marked, hvor konkurrencen allerede er ekstremt høj?

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Mere til sagen

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 23/8/2019 fulgte vi op med en artikel der belyste emnet OnePlus TV får 55 tommer QLED-panel – Læs mere her. Seneste nyt om tematikken finder du her.