Afstemning: Hvad ser du frem til i dette års mobiler?

2019 bliver uden tvivl et interessant år i mobilbranchen, men hvad ser du mest frem til? Stem med i artiklen.

Afstemning: Hvad ser du frem til i dette års mobiler?

Vi har lige overstået et år med tredobbelte kameraer, omvendt trådløs opladning og fingeraftrykslæsere i skærmen. Det har været spændende at følge med i, men det nye år ser også ud til at kunne byde på masser af ny teknologi. Men hvilken er den mest interessante? Det har vi brug for jeres hjælp til at finde ud af.

Det strømmer ind med det ene rygte efter det andet. Men ikke alt er rygter dog, for Samsung har fx allerede bekræftet, at deres første foldbare telefon kommer tidligt i år. Samsung Galaxy S10, og også en ukendt Huawei enhed, ser ud til at få et hul i skærmen, som et alternativ til den mere normale skærmnotch. Xiaomi har også lanceret Mi Mix 3, der helt gør kål på behovet for en notch.

Afstemning: Hvilken del af mobilen halter efter?

Nokias kommende, og længe ventede, flagskib, Nokia 9, rygtes også at få hele fem bagkameraer. Et lignende rygte er nu også dukket op for den næste telefon i Huawei Mate-serie. Men 5G er også på vej, hvor OnePlus ser ud til at blive blandt de første. Men de fleste producenter ser ud til at blive klar med 5G-telefoner i år.

Et af de helt store buzzwords i 2018 var “AI” eller kunstig intelligens. Først blev det indbygget i kameraer til scenegenkendelse og senere i operativsoftwaren, hvor det i fx Huawei Mate 20 Pro fik en dedikeret AI chip. Måske AI bliver det store hit i år?

Men et af de større problemer, som vi dagligt møder i vores tests af mobiler er store skærme, som er ringe optimeret til enhåndsbetjening. Samsung har allerede meldt ud at de snart ruller en ny brugerflade ud, som skal gøre det lettere at nå rundt på de store skærme. Og også Sony forsøger at gøre enhåndsbetjening lettere med deres Side Sense, som pt. er lidt en gimmick, men som vidner om et problem. Vi er ret sikre på at der bliver arbejdet på denne udfordring hos mange af producenterne.

Læs også: Rygte giver Huawei P30 Pro buet skærm og 38MP kamera

Hvad ser du mest frem til i 2019´s mobiltelefoner? Stem herunder. Er det du ser mest frem til ikke på listen, så skriv i kommentarfeltet hvad det er og hvorfor.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Efterfølgende nyt i sagen

Efterfølgende kom der mere nyt til historien. mobilsiden fortsatte fortællingen. 21/12/2018 kom den efterfølgende historie med en artikel omkring Læsernes favorit: Her er Årets Mobil 2018 – Læs den her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.