Afstemning: Hvornår opdaterer du mobilen?

Nogle elsker at være først med de nyeste software, mens andre afventer og ser om softwaren medbringer trælse fejl. Hvornår opdaterer du?

Afstemning: Hvornår opdaterer du mobilen?

Der er kommet et større fokus på softwareopdateringer, både fra forbrugerne og producenters side. Smartphoneproducenterne ved hvor meget hurtige softwareopdateringer betyder for forbrugerne, hvorfor der bliver brugt flere resourcer på dette. Kampen blandt producenterne om at være blandt de første med nyeste Android er på sit højeste nogensinde. 

Det er selvfølgelig positivt med et større fokus på softwareopdateringer, da det, som regel, giver telefoner med bedre sikkerhed og flere funktioner. Men med opdateringer er der desværre også muligheden for, at funktioner og andet i mobilen kan blive midlertidigt gjort ubrugeligt eller usikkert. Så selvom det er skønt med hurtigere opdateringer, så kan det også introducere flere fejl. Og fejl i softwaren ender sjældent i en god oplevelse for brugeren.

Det seneste gode eksempel er Apples iPhone-software, der i september rullede ud i version 13. Siden da har softwaren modtaget seks opdateringer, der har rettet utallige fejl. Beta-testere rapporterer stadig flere fejl og Apple planlægger flere opdateringer for at rette disse.

På grund af disse eventuelle udfordringer ved softwareopdateringerne, så findes der forskellige typer af os mobilbrugere: Dem der opdaterer hurtigst muligt og dem, der afventer og ser hvor galt det står til.

Hvad gør du – vil du helst være først til at opleve den nye software eller afventer du? Deltag i afstemningen herunder.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...