Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Afstemning: Kan Huawei klare sig uden Google?

Afstemning: Kan Huawei klare sig uden Google?

En begivenhedsrig uge skal selvfølgelig sluttes af med en afstemning, og med nyheden om at Huaweis brug af Android snart kan være en saga blot, vil vi gerne vide om I tror, at Huawei kan klare sig uden den amerikanske elektronikgigant?

Foto: Mobilsiden

Endnu en arbejdsuge er gået, hvilket selvfølgelig betyder, at det er tid til en weekendafstemning. Selvom ugen både har budt på en test af OnePlus 7 Pro og de første dage med ASUS Zenfone 6, så var det ingen af disse steder vi skulle kigge for at finde ugens afstemning.

Vi skal derimod kigge i retning af USA og Kina, hvor et drama udspiller sig mellem Donald Trump og Huawei. Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at ugen startede med, at Google indragede Huaweis licens som følge af et handelsforbud, udstedt af den amerikanske regering anført af Donald Trump. Siden da har det bølget frem og tilbage i sagen, der efterhånden udvikler sig til en farce for den amerikanske præsident. Senest er Donald Trump kommet med en udtalelse om, at farlige, farlige Huawei sandsynligvis, måske og eventuelt kan blive en del af en fremtidig handelsaftale. Man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, og for Donald Trump kan det nye standpunkt indfinde sig midt i en sætning.

Læs også: Donald Trump i selvmodsigende udtalelse om Huawei

Midt i kaosset kom det frem, at Huawei snart er klar med deres eget styresystem, hvilket skulle være 100 procent kompatibelt med Android-applikationer. Spørgsmålet er så bare om det er nok? - Kan Huawei klare sig uden Google?

Afstemning

Kan Huawei klare sig uden Google?
Ja, sagtens!
20,40 %
Ja, hvis deres styresystem er kompatibelt med Android-app's.
46,10 %
Nej!
28,41 %
Ved ikke.
5,09 %
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies