Almindelige sim-kort virker i iPad’en

En saks er det eneste, du skal bruge, for at lave et almindeligt sim-kort om til det såkaldt ’micro simkort’, der virker i iPad’en.

Almindelige sim-kort virker i iPad’en

Det er muligt at benytte et helt almindeligt sim-kort i 3G-udgaven af Apples iPad. Det vurderer teleekspert Torben Rune, der er direktør for rådgivningsfirmaet Netplan.

iPad’en understøtter kun de såkaldte ’micro sim-kort’, som er en smule mindre end de almindelige sim-kort, vi kender fra vores telefoner og vores små modem til mobilt bredbånd. Men det kan løses med en saks.

– ”Med forbehold for, at der kan være andre blokeringer i systemet, så er der funktionsmæssigt ikke noget til hindrer for, at man vil kunne klippe et almindeligt sim-kort til, så det passer i størrelsen,” siger Torben Rune til Politiken.dk.

En designbeslutning

Siden iPad’en-afsløringen i slutningen af januar har der været spekulationer om, at Apple har valgt at satse på micro sim-kort for at stavnsbinde kunderne til bestemte teleudbydere. Den vurdering er Torben Rune dog ikke enig i.

– ”Jeg tror mere, det er et spørgsmål om noget designmæssigt, fordi Apple er kendt for at gennemdesigne sine produkter. Men det er ikke velvalgt, fordi som kunder vil vi have den valgmulighed at skifte operatør, og hele branchen går ud fra en model, der bygger på, at forbrugeren kan vælge frit, så det harmonerer meget skidt,” siger han ifølge Politiken.dk.

Man skal i øvrigt være opmærksom på, at det formentlig ikke er muligt at bruge sit sim-kort i en mobil igen, hvis man har klippet i det.

Læs også:
 – Apple låser iPad

Redaktionen har mere til sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden gik videre med historien. 30/3/2010 blev sagen bragt videre med nyheden; Hvad vil du bruge en iPad til? – Tjek artiklen her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om iPad..