Alt du skal vide om fortrydelsesret på nettet

Overvejer du at købe en mobiltelefon til julegave? Og overvejer du at handle på nettet? Her er 6 gode råd om fortrydelsesret.

Alt du skal vide om fortrydelsesret på nettet

Der kan være godt logik i at købe julegaver på nettet.

Man slipper for at traske op og ned af Strøget, stå i lange køer, gå fra butik til butik i jagt på den bedste pris, og kæmpe med overtøjet, når man går ind og ud af de varme butikker, og den kolde december-luft.

Der kan endda være penge at spare på at købe over nettet, frem for i en fysisk butik.

Mobilpriser.dk kan du se, hvor du billigst kan finde den mobil eller tablet, et af dine familiemedlemmer, din kæreste eller bedste ven ønsker sig.

Få også gode råd til julehandlen på nettet.

Fortrydelsesret – kun ved nethandel

Fordelen ved at handle i en butik er selvfølgelig, at du får lov at se mobilen i virkeligheden, inden du beslutter dig for købet. Men det er der faktisk også mulighed for med netkøb.

For når du handler på nettet i Danmark har du altid 14 dages fortrydelsesret, der løber fra pakken bliver leveret hos dig. Den ret har du som udgangspunkt ikke, hvis du køber i en fysisk butik.

Herunder kan du blive klogere på nogle ting, det kan være en god idé at tage højde for, hvis mobilen ikke lever op til forventningerne, og du ønsker at returnere den.

6 gode råd om fortrydelsesret:

  • Pas på mobilen. Den skal leveres tilbage i væsentlig samme stand, som du modtog den i. Den må være prøvet, men ikke taget i brug i en grad, så den ikke kan sælges igen.
  • Gem for en sikkerheds skyld alt emballage, klistermærker mm., så sælger kan få det hele tilbage, hvis du fortryder købet.
  • Sælger har pligt til at fortælle dig, hvor du skal sende varen hen, hvis du fortryder købet.
  • Husk at overhold fortrydelsesfristen. Mobilen skal sendes tilbage, inden udløbet af fristen. Det er en god idé at kontakte sælgeren og fortælle, at du vil gøre brug af din fortrydelsesret.
  • Du skal som udgangspunkt selv betale returforsendelsen. Få en kvittering på posthuset på, at varen er sendt.
  • Økonomisk skal du stilles, som om købet aldrig var foregået. Derfor skal du have alle dine penge tilbage, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Sælgeren har en frist på op til 30 dage til at betale pengene tilbage.

Hvis sælger ikke vil tage varen retur, fx fordi han eller hun mener, at du har brugt varen eller på anden måde mistet din fortrydelsesret, må sagen afgøres af Forbrugerklagenævnet, et andet godkendt ankenævn eller domstolene. Det gælder uanset, om du har købt varen i en fysisk butik eller på nettet.

Fortrydelsesretten er anderledes, hvis du køber i andre lande. Se her, hvor lang fortrydelsesretten er, hvis du køber varer i andre EU-lande.

Kilde: Konkurrence- og Forbruger-styrelsen