Alt om den nye Nexus 7 tablet og Android 4.1 Jelly Bean

Google har netop annonceret deres Nexus tablet samt Android Jelly Bean, den næste Android version. Læs meget mere her.

Alt om den nye Nexus 7 tablet og Android 4.1 Jelly Bean

Google I/O 2012 er årets største Google arrangement, her er mere end 5.000 deltagere samlet for høre mere om Google og Android.

I år har rygterne endnu engang spankuleret lystigt op imod Googles store event.

Og allerede inden eventens begyndelse kom Google selv til at præsentere deres Nexus 7 tablet og Nexus Q, begge enheder fik specifikationer og meget mere blev frigivet på nettet, kun få minutter inden start.

Men derfor skal du ikke snydes for alle detaljerne, som du kan læse mere om i denne artikel.

Mere end 100 procent stigning af daglige aktiveringer siden 2011.

Android statistik

Google I/O startede ud med lidt statistik, således Google kunne vise hvor langt de er nået siden sidste års Google I/O, og det må siges at være en fremgang.

I 2011 var der mere end 100 millioner Android-enheder på verdensplan. Nu er der mere end 400 millioner.

I 2011 blev der aktiveret 400.000 enheder om dagen, i dag bliver der aktiveret mere end én million enheder hver dag.

Der er nu mere end 600.000 applikationer i Google Play Store, der frem til i dag blevet downloadet mere end 20 milliarder gange i alt.

Jelly Bean kom til at hedde Android 4.1

Android 4.1 Jelly Bean er officiel

Android 4.1 Jelly Bean blev officielt annonceret på Google I/O 2012, og byder på en meget mere optimeret version af Android, end tidligere set.

Jelly Bean kommer til at køre mere flydende, hurtigere og flottere end Android nogensinde har gjort før. Google har optimeret på flere punkter i Android 4.1 Jelly Bean, så det kan lade sig gøre.

Der er blevet arbejdet mere med systemets svagheder, og som resultat, er softwaren blevet hurtigere, uden forøget brug af processorkraft.

Fremtidige Android-versioner kommer fremover to til tre måneder, før den offentliggøres, ud til hardware-samarbejdspartnere.

Dermed har producenterne mulighed for hurtigere at implementere den nye Android-version til deres allerede lancerede enheder, samt nye enheder.

Jelly Bean kommer til Galaxy Nexus, Nexus S og Motorola Xoom allerede fra midten af Juli.

Widget og ikoner flytter sig afhængig af størrelse og input

Android 4.1 Jelly Bean – nye features

Hjemmeskærmen i Jelly Bean har fået nye features, blandt andet er det nemmere at rokere rundt på ens ikoner og widgets.

Hvis en widget skal udvides og der ikke er plads, behøver du ikke længere først at fjerne de ikoner eller widgets der er i vejen, hjemmeskærmen tilpasser sig automatisk til det du vil med din widget.

Også nye “swipe”-features er kommet, som blandt andet ændrer måden man fjerner applikationer og widgets fra hjemmeskærmen på. En app eller widget fra hjemmeskærmen “kastes i skraldespanden”, ved bare at swipe den væk.

Googles taleintegration er blevet optimeret så den ikke har brug for at være online, for at kunne fungere. Dog stadig kun på engelsk, men nye sprog kommer meget snart, lover Google.

Jelly Bean er også blevet optimeret til blinde mennesker. Ved at bruge hånden til at inteagere med ens enhed, kan blinde personer nu også benytte en Android enhed.

Smart App Update gør det hurtigere og billigere at opdatere applikationer

Kameraet, Maps, fotos og apps

Kamera applikationen er nu med hurtigere adgang til ens fotoalbum. Ved at swipe væk fra kameraet, kommer du direkte ind i kamera-albummet.

Sammenkoblingen mellem kameraet og ens album er blevet lettere og mere intuitivt, igen ved brug af swipes.

Fotoalbummet er også blevet optimeret til bedre at håndterer billeder, nu kan du swipe billeder væk så de slettes. (Swipe fra bunden af skærmen mod toppen for at slette billedet).

Ingen “menu – slet – godkend” procedure, ét swipe over skærmen, fra bund mod top og billedet er slettet fra albummet.

Google Maps får understøttelse af gyroskopet, så du kan bruge Street View med gyroskopet. Offline navigation bliver også nemmere at bruge i Maps, med et menupunkt direkte fra forsiden af applikationen.

Det bliver nu også nemmere, billigere og hurtigere at opdatere applikationer på ens Android enhed, med Smart Update.

Med Smart Update skal opdateringer nu ikke længere downloades i fuld version, kun det nye i applikationen er nødvendigt at hente ned på telefonen, for at opdatere app’en.

Dermed spares der på strømmen, processorkraften og ikke mindst dataforbruget.

Notifikationer er blevet mere brugervenlige

Forbedret notifikation og søgefunktion

Notifikationsområdet i Jelly Bean har fået en større overhaling. En af de nye features er muligheden for at se billeder direkte derfra, og integrationen med applikationer gør, at du kan udføre en handling direkte fra notifikationsområdet.

Det er blevet muligt at udvide en notifikation, så du kan få flere informationer inden du tager stilling til, hvad du vil gøre med den.

Derudover kan du ved eksempelvis modtagelsen af en mail, svare tilbage på den direkte fra notifikationsområdet, uden at gå ind og åbne mailen.

Google Search (Googles søgfunktion) er også blevet opdateret med helt ny og forbedret brugerflade, hvor billeder er blevet implementeret og mange flere informationer er tilgængelig.

Når et spørgsmål stilles til Google Search kommer svaret i form af tekst, billeder og tale.

Google Now giver dig de nødvendige oplsyninger uanset tid og sted

Google Now

Google Now er en helt ny applikation til Android, der giver dig de oplysninger du har brug for lige nu, uanset tid og sted.

Eksempelvis hvis du går ind på en banegård, så fortæller Google dig hvornår de næste toge ankommer og afgår.

Eller går du ind på en restaurant så fortæller den dig hvad stedet er kendt for at lave, og hvis restauranten tilbyder det, kan den vise dig menuen ud fra dine spisevaner – alt sammen på telefonen.

Hvis du kommer til en by du ikke har været i før, eller sjældent, kan du via Google Now få vist eksempler på restauranter du kan besøge. Det gør den ud fra typen på tidligere besøgte restauranter, eller søgninger på mad du har foretaget via en af Googles tjenester.

Alt bliver udregnet fra dine tidligere søgninger, samt den viden Google har om dig, via Googles produkter.

For at aktivere Google Now, kan du swipe fra bunden af skærmen og op (omvendt af hvad du gør for at få notifikationsområdet frem).

Google nexus 7 er den nye tablet fra Google med Android 4.1 Jelly Bean

Tablet: Nexus 7

Google “Nexus 7” tablet er blevet præsenteret som Googles næste skridt på hardware-siden.

Google har allerede flere Nexus smartphones på markedet i samarbejde med forskellige producenter, og denne tablet er produceret af Asus.

Den kører Android 4.1 Jelly Bean, er på syv tommer og kommer med alt fra Google verdenen. Og er som den første enhed, med Googles egen Chrome browser som standard fra salgsæsken.

Google Nexus 7 kommer på markedet fra midten af juli måned til en pris fra 199 dollars, men ikke i Danmark endnu, men flere lande får med tiden enheden slår Google fast. Hvad den danske pris i såfald vil blive er endnu uvidst.

Du kan læse meget mere og Google Nexus 7 her

Google Nexus Q er en lille streaming enhed, med adgang til Google Music og Google Movie.

Google Nexus Q – bygget og designet af Google

Google sidste større annoncering ved Google I/O er en lille “one more thing” kaldet Nexus Q, en lille rund enhed, simpel og flot.

Google Nexus Q er en lille streaming enhed, en lille computer der kan forbindes med alle dine Android enheder.

Du kan forbinde din telefon til den via NFC, Wi-Fi og Bluetooth, den har fuld adgang til din online harddisk i skyen, via Google Play applikationerne, Google Music og Google Movie.

Nexus Q er tiltænkt som en lille enhed du har stående i de rum du gerne vil dele din musik og film i, dermed kan du have en enhed stående i hvert rum hvor der enten er højtalere eller et TV.

Processoren er den samme som i Galaxy Nexus, og har indbygget forstærker, og lydoptimeret hardware.

Via den optiske lydforbindelse kan dens interne forstærker sende lyd ud til stuens anlæg, eller til højtalerne der kan købes sammen med Nexus Q, som tilbehør. 

Alt styring af Nexus Q foregår via din Android enhed, som er den enhed du streamer, musik og film direkte ned på dit anlæg eller TV fra.

For hver Nexus Q du har sat til i dit hjem, kan du selv styrre hvor lyden eller videoen skal afspilles.

Dine venner kan “tappe” sig ind på systemet, så sidder du sammen med venner der har en Android enhed, kan de fra deres musik- eller videosamling streame musik via Nexus Q.

Alle der har Googe Music applikationen åben, kan se hvilken playliste man har kørende, og kan tilføje sin egen musik til listen.

Youtube kan også ses eller høres via Nexus Q, der bliver tilgængelig for 299 dollars, men kun i USA til at starte med.

Det sidste nye i sagen

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden fulgte op på historien. 25/6/2012 gik vi videre med en artikel med fokus på Samsung Galaxy Ace 2 – god men dyr (mobiltest) – Den kan læses her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.