Alternativ måde at følge VM

Der er tusindvis af muligheder for at følge VM i fodbold på, men en af de lidt mere kuriøse står Google for

Alternativ måde at følge VM

Der er nyheder, højdepunkter, analyser, forudsigelser, interviews og mange andre spændende ting ved VM i fodbold, men mangler man en anderledes og til tider ganske humoristisk vinkel at følge slutrunden på, så kan man kigge forbi Google Trends.

Google har nemlig kigget lidt på søgeresultaterne, der relateres til VM, og der er kommet en del sjove observationer frem indtil nu.

Blandt andet kan man læse, at englændere søger mere på David Luiz’ rygtede klipning end på deres kommende modstander Italien, ligesom Karim Benzema er blevet søgt på mere end Frankrigs tre puljemodstandere til sammen.