Amazon Music er oppe på 55 millioner abonnenter

Mange forbinder musikstreaming med Spotify og Apple Music, men Amazon Music har faktisk rundet 55 millioner betalende brugere.

Amazon Music er oppe på 55 millioner abonnenter

For Amazon er det lykkedes at få næsten alle brugere, der har startet med at lytte gratis med på Amazon Music, til at tegne abonnement.

Først købte man bøger hos Amazon, så købte man alt muligt, og nu lytter man også til musik hos Amazon.

Amazon Music er ifølge Financial Times nu oppe på hele 55 millioner brugere, og det er næsten udelukkende betalende kunder.

Amazon har arbejdet hårdt på at opbygge og udvide sin musiktjeneste, hvor de blandt andet har haft gode tilbud for at lokke kunderne til.

Læs også: Sonos tilføjer gratisudgave af Spotify

Apple Music og Spotify stadig størst

Der er stadig flere af konkurrenterne, der har flere brugere. Apple Music med sine 60 millioner brugere, og giganten Spotify, der sidder tungt i førersædet med hele 248 millioner brugere, heraf 144 millioner betalende.

Amazon Music får ikke samme omtale som Apple Music og Spotify, men alligevel vokser antallet af abonnenter ganske stødt.

Læs også: Nu kan du tilføje Spotify til dit abonnement hos 3

Amazon fokuserer meget på den rigtige pris til forskellig brug

Musikstreaming er noget, vi i dag tager for givet og det er ikke så underligt. De seneste år er der dukket den ene tjeneste op efter den anden, og de fleste af dem har stort set det samme indhold og den samme opsætning. For mange er det prisen, der er udslagsgivende for, hvilken tjeneste man vælger.

Amazon har eksperter til at sætte den rigtige pris på sine ydelser og varer for at lokke kunderne til og det gælder også for selskabets musiktjeneste. Amazon Music-abonnementet har en fast pris, og derefter er det bare at lytte løs. Lytter man kun via sin Echo Speaker sparer man lidt, og er man allerede Prime-kunde, sparer man endnu mere. Og spare penge, det holder vi mennesker af. Det er i hvert fald et koncept, der fungerer fint for Amazon.

Læs også: Mobilabonnementer med streaming-tjenester

Temaets videre forløb

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 23/1/2020 kom den efterfølgende historie med artiklen; Danskerne streamer mere end nogensinde før – Den videre historie kan du læse her. Få også seneste nyt om temaet her..