Amerikanerne har endelig fået MMS

Nu er MMS-funktionen på iPhone også nået til USA.

Amerikanerne har endelig fået MMS

Efter flere måneders venten har amerikanske iPhone-brugere endelig fået mulighed for at bruge MMS-funktionen.

I fredags åbnede den officielle iPhone-operatør i USA, teleselskabet AT&T, således op for afsendelse af billeder, video, kontaktoplysninger og memoer via MMS.

Ifølge AT&T’s hjemmeside er der fire afregningsmodeller for selskabets MMS-service. En pakke med fri SMS og MMS koster 30 dollars (ca. 150 kroner) om måneden. 1500 sms’er og mms’er koster 15 dollars (ca. 75 kroner), og pakken med 200 beskeder koster 5 dollars (ca 25 kroner).

Er man ikke tilmeldt en af ovennævnte pakker, er prisen 0,30 dollars (ca. 1,50 kroner) pr. MMS.