Analytiker: Design og skærm gør ny iPhone til et megahit

Den kommende iPhone får helt nyt design og 4"-skærm, lyder det fra en analytiker, som har besøgt leverandørerne i Østen.

Analytiker: Design og skærm gør ny iPhone til et megahit

Den næste iPhone bliver et hit uden lige. Sådan lyder spådommen fra analytiker Brian White fra Topeka Capital Markets, skriver businessinsider.com.

Udmeldingen er baseret på oplysninger fra et besøg hos elektronik-leverandører i Kina og Taiwan. Her skulle Brian White således være blevet overbevist om, at Apples plan er at udstyre den kommende iPhone med en 4″-skærm. Skærmen på de nuværende modeller måler 3,5″.

Derudover lyder meldingen, at der er tale om “et nyt, elegant look” efter det unibody-koncept, som Apple har benyttet til bærbare computere. Det vil sige, at rammen til computeren er skåret af ét stykke aluminium.

– “Dette nye, elegante look vil blive forbrugernes vigtigste grund til at bestemme sig for at opgradere til iPhone 5, men vi mener også, at tilføjelsen af 4G vil tiltrække købere af den nye enhed,” lyder det videre fra Brian White.

Han forventer samtidig, at den store succes vil drive Apple-aktiens værdi tæt på 1.000 dollar. I øjeblikket ligger den omkring 630.

Historiens videre kronologi

Temaet fortsætter med at være relevant. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/4/2012 fortsatte vi fortællingen med et indlæg omkring Her er bilradioen med apps – forberedt til iPhone – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..