Analytiker: iPhone 5C bliver en succes

Tallet for hvor mange der har forudbestilt iPhone 5C er hemmeligt. Analytiker mener, at der er forudbestilt flere millioner.

Analytiker: iPhone 5C bliver en succes

Apple har ikke offentliggjort tal for, hvor mange der har forudbestilt den nye iPhone 5C, som kunne forudbestilles fra i fredags på Apples hjemmeside og via flere operatører.

 – Overblik: Alt om de nye iPhones – iPhone 5S og iPhone 5C

Men analytikeren Glen Yeung fra analysefirmaet Citi mener, at der er forudbestilt omkring 2,2 millioner eksemplarer i løbet af de første 24 timer. Det skriver Cnet.com.

Holder dette tal stik, så er det mere end med iPhone 5, som ellers var den iPhone med flest forudbestillinger – den var forudbestilt i 2 millioner eksemplarer på de første 24 timer. Men med iPhone 5C er flere operatører kommet på listen over forhandlere – blandt andet China Mobile og japanske NTT DoCoMo.

 – Apple fordobler egen rekord

Både iPhone 5C og 5S bliver sat til salg på fredag i de første lande, og her forventes det at der i weekenden sælges 7,75 millioner eksemplarer af begge modeller tilsammen.

Det forventes af Yeung, at det bliver cirka 4,5 millioner iPhone 5C og 3,2 millioner af topmodellen iPhone 5S, som ryger over disken. iPhone 5 blev solgt i cirka 5 millioner eksemplarer den første weekend.

Samtidig med iPhone 5C, iPhone 5S og iPhone 4S med 8 GB kommer på markedet, udgår den et år gamle iPhone 5 helt fra Apples sortiment.

 – Apple har nu kun tre iPhones – farvel til iPhone 5

Dog forventer Yeung ikke, at iPhone 5C vil klare sig så godt på emerging markets, som man forventede inden den internationale pris blev offentliggjort.

Efterfølgende nyt om sagen

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. mobilsiden har holdt fast i temaet. d. 17/9/2013 gik vi videre med temaet i en historie med fokus på Analytiker: Apple burde have satset på en iPhone 4CKlik her og læs den fulde artikel.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..