Analytiker: Nu dør enten Telenor eller Telia

Onfone-salg: Efter salget af Onfone til TDC betyder det krise hos Telenor og Telia, mener en teleanalytiker.

Analytiker: Nu dør enten Telenor eller Telia

– “At TDC køber Onfone er det VÆRSTE, der kunne ske for Telenor,” siger teleanalytiker John Stand, fra Strand Consult til Mobilsiden.dk

Han mener, at det reelt betyder, at et af de store teleselskaber forsvinder fra markedet. Det vil sige enten Telenor eller Telia.

– “Der er ikke plads til fire mobilnet i Danmark, punktum!!!”

John Strand peger på Telia, fordi de har vist katastrofe-regnskaber kvartal efter kvartal, hvilket ifølge analytikeren, var den primære årsag til fyringen af Telias tidligere direktør Jesper Brøckner.

Telenors regnskab har været reddet af Onfone-omsætningen. Men når Onfone forsvinder fra Telenor, bliver det et hul i kassen, hvilket presser Telenor enormt.

Tre muligheder i fremtiden

Ifølge John Stand bliver der nødt til at ske en konsolidering i markedet, og han peger på tre mulige senarier.

1/ TeliaSonera køber TDC og sælger Telias danske forretning til Telenor.

2/ Telia trækker sig ud af Danmark og sælger forretningen til Telenor.

3/ Telenor og Telia i Danmark slår sig sammen til ét selskab, men fortsætter som to brands. Det har Orange og T-Mobile netop gjort i England.

Han mener desuden, at det ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, var helt rigtigt af TDC at købe Onfone.

Læs også:
 – TDC køber Onfone for 300 mio. kr. 

Mere om sagen

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden fortsatte fortællingen. d. 20/4/2011 gik vi videre med temaet i artiklen; Telia er presset i Danmark – Du finder artiklen her. Tjek også seneste nyt om emnet her.