Analytiker: Salget af iPhone X går strygende

På trods af vanskeligheder med at få produceret nok eksemplarer af iPhone X går salget glimrende. Særligt til Black Friday blev der solgt mange iPhone X.

Analytiker: Salget af iPhone X går strygende

Apples seneste topmodel, iPhone X, sælger som varmt brød. I hvert fald hvis man skal tro analytikeren Jun Zhang fra finansvirksomheden Rosenblatt. Det skriver finansmediet StreetInsider.

Ifølge hans opgørelser har Apple allerede solgt intet mindre end 15 millioner eksemplarer af iPhone X, siden den kom til salg i butikkerne den 3. november, mens det var muligt allerede at forudbestille et eksemplar den 27. oktober.

Læs også: Hurtigere produktion af iPhone X nedbringer ventetiden

Analytikeren oplyser også, at hele 6 millioner iPhone X er blevet langet over disken alene på Black Friday – altså 40 % af det samlede antal solgte eksemplarer. Dermed ser den amerikanske it-gigant ud til at have fået en ganske god start på julesalget, selv om der forud for lanceringen var udsigt til, at den langsomme produktion af telefonen kunne komme til at gå hårdt ud over salgstallene.

Det fremgår også af analytikerens oplysninger, at produktionen efterhånden er kommet på rette kurs, ligesom det lød tidligere på ugen. Apple skulle nu være i stand til at producere 3 millioner iPhone X om ugen – altså 429.000 om dagen. Fra næste uge kan det tal stige til 4 millioner om ugen eller 571.000 om dagen, lyder det. Det stemmer nogenlunde overens med rapporten fra tidligere på ugen, hvor tallet lå på mellem  450.000 og 550.000 eksemplarer om dagen.

Derfor opjusterer analytikeren også sin forventning til Apples salg i dette kvartal fra 27-28 millioner til 30 millioner eksemplarer. Trods det noget højere prisskilt på iPhone X end tidligere iPhones kan Apple altså være mere end tilfredse med, hvordan salget af den op til 10.000 kroner dyre topmodel skrider frem.

Oven på lanceringen af iPhone 7 og 7 Plus sidste år meldte Apple ud, at man stoppede med at offentliggøre salgstal over dets iPhones. Derfor er det helt præcise antal solgte iPhone X uvist, men analytikernes estimater og forudsigelser plejer ikke at være helt ved siden af.

Historien slutter ikke her

Historien var ikke død. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 28/11/2017 postede redaktionen en ny vinkel med sagen; Skal DU have en iPhone X i fart?Klik her og læs artiklen.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.