Analytiker: Samsung Galaxy S8 vil sælge dårligere end S7

Samsungs kommende Galaxy S8 og S8+ kommer ikke til at sælge lige så godt som sidste års S7-topmodeller, mener analytikeren Ming-Chi Kuo.

Analytiker: Samsung Galaxy S8 vil sælge dårligere end S7

Samsung oplever en hidtil uset stor hype om sine to kommende topmodeller, Galaxy S8 og Galaxy S8+, men det behøver ikke nødvendigvis resultere i et rekordhøjt antal solgte eksemplarer.

Læs også: Samsung Galaxy S8: Billede, pris og lanceringsdato afsløret

Analytikeren fra KGI Securities, Ming-Chi Kuo, har nemlig bevæget fra sit normale Apple-arbejdsområde over til Samsung og udsendt et notat til investorer, hvor han gennemgår en lang række allerede kendte specifikationer på topmodellerne. Det skriver 9to5google.

Forventer et 13-23 % lavere salg af Galaxy S8

Af nye oplysninger kan han fortælle, at han forventer et salg af Galaxy S8 og Galaxy S8+ i 2017 på mellem 40-45 millioner eksemplarer. Til sammenligning blev Samsung Galaxy S7, S7 edge og S7 active samlet set solgt i 52 millioner udgaver i løbet af 2016. Der er med andre ord tale om et ikke så lille fald på mellem 13-23 %.

Og hvorfor så det? Der er der formentlig flere gode forklaringer på. For det første lander Samsung Galaxy S8 og S8+ først i butikkerne den 21. april i de syv farver guld, sølv, skinnende sort, mat sort, blå, lilla og lyserød ifølge både analytikeren og evleaks — og altså ikke den 28. april, som der i en kort periode florerede rygter om. Dermed lander dette års topmodeller 41 dage senere i butikkerne end Galaxy S7, og det må, om ikke andet, afspejle sig i det samlede antal smartphones, der er mulige at sælge inden årets udgang.

Læs også: Første sammenligning af Samsung S8, S8+ mod forgængerne

En anden faktor er, at Galaxy S7 mere eller mindre var Samsungs eneste topmodel, efter Galaxy Note 7 blev tilbagekaldt af to omgange og sidenhen skrottet permanent. Da Samsung også valgte at ombytte de fleste Galaxy Note 7-topmodeller til en Galaxy S7 eller S7 edge, er sidste års salgstal formentlig også røget et godt stykke over det forventede.

Et salgstal på 40-45 millioner Galaxy S8-modeller behøves altså ikke nødvendigvis at ses som et udtryk for dårlige tider hos den sydkoreanske producent, men at Galaxy S7 og Galaxy S8 sælges under to vidt forskellige omstændigheder i smartphonemarkedet.

Videre om emnet

Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 13/3/2017 kørte vi nyheden Overblik: Test af Huawei P10, stor update til Samsung S7, nærfotos af S8Klik her for artiklen.. Tjek de seneste nyheder om temaet her.