Analytikere: Teleselskaber skal dele mobilnetværk

I løbet af et par år vil vi se sammenlægninger af mobilnetværk i Danmark, lyder det fra analytikere. Telia er klar til samarbejde med konkurrenterne.

Analytikere: Teleselskaber skal dele mobilnetværk

Det er kun et spørgsmål om tid, før de danske teleselskaber vil samarbejde ved at dele mobilnetværk med hinanden. Det udtaler flere teleanalytikere til Computerworld.

– “Vi vil komme til at se netværkssammenlægninger i Danmark de næste par år. Det kan godt være, at det kommer til at ske med overgangen til LTE-standarden, men der er ingen tvivl om, at ønsket om at spare penge og have en bedre dækning snart kommer til at overgå den marginale konkurrencefordel ved at have sit eget net,” siger teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard.

Han bliver bakket op af Poul Ernst Jessen, der er teleanalytiker i Danske Bank.

– “Sammenlægning af mobilnet er noget, vi har talt om i årevis, derfor er det ingen overraskelse, at det kommer til at ske nu,” siger Poul Ernst Jessen.

Telia er klar til at samarbejde

Telias administrerende direktør, Jesper Brøckner Nielsen, er positivt stemt over for at samarbejde med konkurrenterne, når det drejer sig om netværket.

– “Det er meget svært at have en rigtig lønsom forretning i Danmark, når vi har uddelt fire 3G-licenser. Det er det samme som i Tyskland, men der er de bare 80 millioner mennesker. Derfor vil vi gerne samarbejde med andre mobiloperatører på infrastruktursiden,” siger Jesper Brøckner Nielsen til Computerworld.

Telia-direktøren mener dog ikke, at operatørerne skal konkurrere på infrastrukturen, men på “applikationer og kunderelaterede tjenester”.

Historiens videre kronologi

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fortsatte fortællingen. 31/8/2009 kom der flere nuancer om emnet med en artikel med fokus på Slut med chokerende telefonregninger – Læs mere her. Se også seneste nyt om tematikken her..