Android 10 på vej ud til flere Huawei-mobiler

Årets Huawei-flagskibe har allerede modtaget Android 10, og nu er turen kommet til flere andre, blandt and P20-serien og Mate 10-serien.

Android 10 på vej ud til flere Huawei-mobiler

2019-flagskibene har allerede modtaget den nyeste udgave af Googles mobile styresystem, Android 10, og heldigvis stopper Huawei ikke her. Huaweis EMUI 10, der bygger på Android 10, har været en beta til en lang række modeller, men bliver nu rullet ud til en del af dem.

I denne omgang er det både Huawei Mate 10-serien fra 2017 og Huawei P20-serien fra 2018, der modtager Android 10, men også fx P Smart+ fra i år. Opdateringen ruller i første omgang ud i Kina, og vil herefter blive rullet ud globalt.

Her er listen over Huawei-mobiler der nu får Android 10:

  • Huawei Mate 20 X 5G
  • Huawei Mate RS Porsche Design
  • Huawei Mate 10 Porsche Design
  • Huawei Mate 10 Pro
  • Huawei Mate 10
  • Huawei P20
  • Huawei P20 Pro
  • Nuawei Nova 4e
  • Huawei Enjoy 10 Plus
  • Huawei Enjoy 9S
  • Huawei P Smart+ 2019
  • Huawei Mate 20 Lite
  • Huawei Honor 20i
  • Huawei Honor 10 Lite

Det var altså i første omgang Huawei P30, P30 Pro og Nova 5T, der fik EMUI 10, hvor turen nu er kommet til de ældre modeller. Det er dejligt at se Huawei supportere en 2017-model med nyeste Android.

EMUI 10 og Android 10 kommer med en lang række nyheder, blandt andet mørkt tema, forbedret kameraapp, nyt Always on Display, bedre ydelse, hurtigere fremtidige opdateringer med Project Mainline samt grafiske forbedringer, farver, ikoner, animationer og meget mere.

Læs også: Test af Huawei Nova 5T

Herunder kan du se en fin gennemgang af de nye ting i Huaweis EMUI 10:

Opfølgning på sagen

Redaktionen følger op med den seneste udvikling. mobilsiden gik videre med historien. 19/12/2019 tunede vi igen ind på emnet med sagen om Huawei P40 og P40 Pro lanceres til marts – uden Google – Læs videre her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..