Android 2.3.4 på vej til Google Nexus

Google Nexus One og Google Nexus S får snart en helt ny Android-version tilsendt.

Android 2.3.4 på vej til Google Nexus

Hvis du har en af Googles egne smartphones, Nexus One eller Nexus S, så kan du se frem til en opdatering af Android-systemet.

Twitter skriver Nexus-teamet, at de ruller Android 2.3.4 ud over de næste par uger.

De Nexus-mobiler der kører Android 2.3.1, 2.3.2 eller 2.3.3 vil modtage opdateringen, der sendes via mobilnettet som såkaldt OTA (Over The Air).

Google fortæller, at opdateringen indeholder fejlrettelser til Nexus One og videochat på Nexus S. Videochat sker via Googles chatprogram Google Talk.

Kun til Nexus

Det er vigtigt at bemærke, at det i starten kun er Googles to egne mobiler, der får denne update.

Alle andre Android-enheder på markedet må vente på, at producenterne eventuelt lancerer denne version på deres enheder.

Typisk kan der gå flere måneder inden dette sker – hvis det sker.

Skriv gerne en kommentar, hvis du har fået opdateringen ind på din mobil.

TIP: Sådan opdaterer du Nexus S manuelt

Læs også:
 – Android-update til Incredible S lader vente på sig
 – Test: Google Nexus S er den bedste Android-mobil

Video: Mere om videochat på Nexus

Web-TV: Test af Google Nexus S