Android 4.0 får større markedsandele

Udbredningen af Android 4.0 er i gang, dog er det stadigvæk Gingerbread der styrer Android-markedet.

Android 4.0 får større markedsandele

Et hurtigt kig på den nyeste statistik af Google omkring Android på tværs af alle enheder viser, at udbredelsen af Android 4.0 (Ice Cream Sandwich) stadigvæk er langt efter forgængeren Android 2.3 (Gingerbread). Det skriver technologytell.com.

Den nyeste statistik viser, at Ice Cream Sandwich nu er installeret på 7,1% af alle aktive Android-enheder, mens Gingerbread er på 65% af alle enheder. Det er dog en forbedring siden sidste måned, hvor Android 4.0 kun var på 4,9% af de aktive Android-enheder. Lidt overraskende er det dog, at også antallet af Gingerbread enheder er steget.

Foruden Gingerbread, så fortsætter de tidligere versioner Eclair, Donut og Cupcake med at miste markedsandele. 

Læs også:
 – Android 2.1 er mere udbredt end Android 4.0

 – Android 4.0 – status efter et år