Android 4.0 på vej til mange ‘gamle’ mobiler

De fleste af de nuværende modeller med Android 2.3 Gingerbread vil kunne opdateres til det nye 4.0 Ice Cream Sandwich.

Android 4.0 på vej til mange ‘gamle’ mobiler

Google og Samsung har netop præsenteret den nye Galaxy Nexus-smartphone, som bliver den første model med 4.0-versionen af Android-styresystemet – også kaldet Ice Cream Sandwich.

Android-brugere uden interesse for Galaxy Nexus behøver ikke nødvendigvis at ærgre sig over, at se det nye styresystem gå dem næsen forbi.

Ifølge Androidguys.com afslørede en Google-medarbejder til præsentationen, at de fleste af de nuværende modeller med Android 2.3 Gingerbread vil kunne opdateres til Ice Cream Sandwich.

Derudover forlyder det, at Google i øjeblikket arbejder på at frigive en opdatering til Nexus S-smartphonen.