Android 4.4 KitKat skal også virke på ældre mobiler

Den nye Android-version virker på ældre og low-end telefoner, hvilket skal udbrede denne Android-version mere end de tidligere.

Android 4.4 KitKat skal også virke på ældre mobiler

Google lancerede i går aftes dansk tid deres nye Google Nexus 5 by LG-telefon, i samarbejde med LG, som er den første mobil på markedet med den nye Android version Android 4.4 KitKat.

Den nye Android-version, Android 4.4 KitKat, skal ifølge Google også virke på ældre smartphones, det skriver Forbes.com.

Det kunne tyde på der skal gøres op med den fragmentering, der længe har været et problem på Android-platformen med den nye Android-version. Der findes utrolig mange Android-mobiltelefoner på markedet og det er langt fra de fleste, som understøtter den nyeste Android-version. Derfor er der også fortsat mange, som stadigvæk har gamle Android-versioner. Men dette ændrer sig måske med Android 4.4 KitKat.

Android 4.4 KitKat kræver kun 512 MB RAM, ligesom der også er reduceret på hukommelseskravet til de enkelte applikationer, som eksempelvis mailklienten og Google Maps. Det skriver Mobilen.no.

 – ”Det er et avanceret operativsystem, som virker på vældig avancerede mobiltelefoner, men det kan også fungerer på mindre avancerede telefoner. Det gør en stor forskel. Vi ønsker at nå den næste milliard mennesker med én version af Android,” siger Sundar Pichai, chef for Android, Chrome og applikationer i Google, til Forbes.com.

Med den udtalelse kan det også undre en, at Google ikke har valgt at understøtte den cirka to år gamle Galaxy Nexus-telefon. Dog mener Engadget, at dette skyldes telefonen har et chipset fra Texas Instruments.

Redaktionen har mere til sagen

Historien tog relativt hurtigt en ny drejning. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. d. 31/10/2013 fulgte vi artiklen op med en nyhedsartikel med fokus på Unge gider ikke kontanter – venter på mobilbetaling? – Den næste artikel om emnet finder du her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Mobiltelefon” finder du her..