Android 4.4.1 på vej ud til Nexus enheder

Har du en Nexus 5 kan du inden længe se frem til bl.a. et bedre og hurtigere kamera.

Android 4.4.1 på vej ud til Nexus enheder

Android 4.4.1 på vej ud til Nexus enheder

Det er ikke længe siden Android 4.4 Kitkat blev præsenteret sammen med Google Nexus 5 telefonen. Et af de største kritikpunkter af telefonen gik på kameradelen. Billedkvaliteten var ikke i top og telefonen var ikke den hurtigste til at fokusere og tage et billede. Google har arbejdet hurtigt og effektivt, og det skulle med denne opdatering være løst. Det er stadig uklart hvilke ændringer der ellers er i den nye version.

I første omgang ruller opdateringen ud til Nexus 5, men kommer også senere til andre Nexus enheder. Opdateringen hedder KOT49E og fylder 54MB.

Hvis du ikke har tid til at vente på opdatering kommer til din Nexus, så er der mulighed for at sideloade den via ADB – endda uden at skulle nulstille telefonen. Her finder du downloads til Nexus 5, Nexus 4 og Nexus 7 2013 LTE:

Nexus 5

Nexus 4
Nexus 7 2013 LTE

Husk at dette er på eget ansvar. Gør det kun hvis du ved hvad du laver.

Venter du på at den kommer OTA kan det tage op til to uger, før alle brugere modtager deres opdatering.

Kilde: Androidpolice

Nexus 4 med Android 4.4.1 kitkat.