Android 4.4.3 opdatering ruller ud til HTC One M8

Den officielle Android KitKat 4.4.3 opdatering bliver nu skudt af sted til den europæiske version af HTC’s topmodel.

Android 4.4.3 opdatering ruller ud til HTC One M8

I sidste uge tweetede HTC’s vicepræsident, Mo Versi, at en ny version af KitKat til HTC One M8 var på trapperne. HTC har nu gjort alvor af truslen og søsætter i dag opdateringen til de europæiske varianter af HTC One M8.

Selvom der ikke er tale om sidste nye softwareversion, forsikrer Mo Versi, at denne opdatering vil indeholde alle sikkerhedsfeatures fra nyeste 4.4.4 KitKat.

HTC One E8 – designdarling, nu i plast

Der er ikke kun styresystem der får en overhaling. Der vil også være en opgradering til apps som kameraet, galleriet og HTC Sync Manager. Samtidig vil Boomsound, Motion Launch og Strømsparetilstand modtage en update.

Du kan kende opdateringen på versionsnummeret 2.22.401.4. Den fylder 613MB.

Se HTC One (M8) overleve druknedøden og knivoverfald