Android 6.0 Marshmallow ruller nu ud til OnePlus One

Android 6.0 Marshmallow ruller lige nu ud til OnePlus One. Hvis du ikke kan vente, kan du allerede nu selv installere opgraderingen.

Android 6.0 Marshmallow ruller nu ud til OnePlus One

Tilbage til november måned lovede OnePlus den seneste Marshmallow-version til topmodellerne OnePlus One og OnePlus 2 i 1. kvartal 2016. OnePlus udgav opgraderingen som en betaudgave til OnePlus 2 lige inden deadlinen, men med OnePlus One er situationen lidt en anden.

Telefonen er nemlig udstyret med softwaretilpasningen Cyanogen OS, som ikke udvikles af OnePlus selv, men af firmaet Cyanogen. Cyanogen OS forveksles tit med CyanogenMod (selv OnePlus’ softwarechef gør det i denne forumtråd), men der er store forskelle på disse to. Hvor CyanogenMod er udviklet af frivillige og er open-source, er OnePlus’ Cyanogen OS-tilpasning derimod lavet af det kommercielle firma, Cyanogen, der udsprang af det åbne CyanogenMod-projekt og stadig baserer sig i høj grad på det.

Læs også: OnePlus 2 kan nu opgraderes til Android 6.0 Marshmallow

Det betyder selvfølgelig, at det tager ekstra tid i forhold til den lukkede Cyanogen OS-udgave at blive opdateret til Marshmallow – hvilket i dag omsider er sket. Det skriver OnePlus’ softwarechef, Helen, i en forumtråd. Hvis du derfor har en OnePlus One med Cyanogen OS, der kører version 5.1.1 med Cyanogen OS-versionen 12.1.1-YOG7DAS2K1, kan du få Marshmallow.

Sådan opgraderer du din OnePlus One til Marshmallow

Du kan enten vente på, at opgraderingen ruller ud automatisk, hvor du får en notifikation, når den er klar til download på din enhed, eller også kan du selv manuelt downloade zip-filen fra Cyanogens hjemmeside. Om du downloader filen direkte på din OnePlus One eller overfører den fra en computer, gør ingen forskel. Du beholder al data, billeder og apps, da zil-filen installeres oven på dit nuværende system.

Herefter skal du gå ind i telefonens recovery-menu. Det gør du ved at slukke OnePlus One, hvorefter du holder ”tænd/sluk”- og ”skru ned”-knapperne nede samtidig i tre sekunder. Herefter ser du recovery-menuen, hvor du bruger volumeknapperne til at navigere op og ned og bruger tænd/sluk-knappen som en ”ok”-knap.

Læs også: De første specifikationer på OnePlus 3 afsløret

Du skal nu navigere ned til ”Apply update”, hvorefter du skal vælge ”Choose from internal storage”. Nu ser du filstrukturen, hvor du skal vælge ”/0”. Nu burde du, blandt alle dine mapper såsom DCIM, Downloads og Pictures, kunne se zip-filen med navnet ”cm-bacon-cee4e8702d-to-e36dd78050-signed.zip”. Vælg denne med tænd/sluk-knappen, og så er opgraderingen til Android 6.0.1 Marshmallow i fuld gang. Til sidst kommer du ud fra recovery ved at vælge ”Reboot system now”.

I og med den lukkede udgave til OnePlus One, Cyanoen OS, er baseret på det åbne CyanogenMod, fremgår de fleste af nyhederne også på denne oversigt over nyhederne i CyanogenMod 13.

Nyhederne i CyanogenMod 13 og Cyanogen OS 13 (Android 6.0 Marshmallow):
  • Whisperpush (krypteret SMS) er fjernet fra al CyanogenMod-software.
  • Indstillinger » Om telefon » Avanceret tilstand er fjernet.
  • Ny måde at vise alle indstillinger på samtidig.
  • Ændr i quick settings-felter direkte i panelet i stedet for i indstillinger. Mulighed for større første række i panelet samt vejret i et af felterne.
  • ‘‘Avancerede placeringsindstillinger” omdøbt til ‘Tri-state-placering’.
  • Nye indstillinger til ”statuslinje-ikoner”.
  • Hurtig oplåsning i låseskærmen er fjernet.
  • Manuel indstilling til multi-SIM-kort fjernet.
  • Klik tre gange på Indstillinger » Om telefon » Kørselsdato for at aktivere demotilstand.
  • “Info om ejer”- erstattet med ”besked på låseskærm”-funktionen.
  • Ny side (AOSP) til at vise RAM-forbruget over en valgt tidsperiode.
  • “Dobbelttryk for at vække” erstattet med AOSP-implementeringen.
  • CM-implementering af lydløs tilstand erstattet med AOSP-implementeringen.
  • Ny brugerflade ved beskyttet indhold i mapper på hjemmeskærmen.
  • Understøttelse for fingeraftryk (ikke OnePlus One) for adgang til beskyttet indhold i CM-apps.
  • En beskyttet app kan ikke længere åbnes via Play-butikken.
  • Appnotifikationer og –tjenester påvirkes ikke længere negativt af beskyttelsesstatus.
  • Mulighed for at skifte systemprofiler via tænd/sluk-menuen er fjernet. I stedet er der kommet et quick settings-felt.
  • Ny SMS/MMS-app med quick reply.
  • Privatlivsvagt er blevet udviklet forfra på grund af den nye model for tilladelser til apps i Android 6.0 Marshmallow. Anmodninger om tilladelser håndteres af CyanogenMods egen pakkehåndteringsfil, hvis Googles apps og tjenester ikke er installeret. Med Google Play-tjenester installeret håndteres tilladelser af Googles egen tjeneste.
  • Brugere beholder muligheden for at kontrollere tilladelser via Indstillinger » Privatliv » Privatlivsvagt.
  • En CM 13.0-kompatibel C-Apps er endnu ikke tilgængelig, men bør komme om en uges tid.

Opfølgning på artiklen

Fortællingen gik sin videre gang. mobilsiden fortsatte historien. 7/4/2016 havde vi dette at sige med en nyhedsartikel med fokus på Android 6.0 Marshmallow tæt på klar til OnePlus One – Læs her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..