Android 6.0 Marshmallow sniger sig op på 15 % i udbredelse

Det går langsomt, men sikkert, fremad for Googles seneste udgave af Android: bedre kendt som version 6.0 Marshmallow.

Android 6.0 Marshmallow sniger sig op på 15 % i udbredelse

Android-styresystemet har ikke just et ry for at blive udrullet hurtigt efter nye softwareudgivelser. På trods af det er Google dog ikke bleg for at offentliggøre månedlige tal på Android-udviklersiden, hvor man kan se, hvor udbredte hver Android-version er.

Læs også: Udbredelsen af Android Marshmallow går langsomt fremad

Nu hvor vi er gået en nu måned i møde, betyder det traditionen tro dugfriske tal, som beretter om fremgangen for Android 6.0 Marshmallow – eller rettere manglen på samme, for det går fortsat ganske langsomt for de mange forskellige producenter med at få opdateret de mange tusinde forskellige Android-smartphones og -tablets overalt i verden.

Version Kodenavn API Udbredelse
2.2 Froyo 8 0,1 % (-)
2.3.3 – 2.3.7 Gingerbread 10 1,7 % (-0,2)
4.0.3 – 4.0.4 Ice Cream Sandwich 15 1,6 % (-0,1)
4.1.x Jelly Bean 16 6 % (-0,4)
4.2.x 17 8,3 % (-0,5)
4.3 18 2,4 % (-0,2)
4.4 KitKat 19 29,2 % (-0,9)
5.0 Lollipop 21 14,1 % (-0,2)
5.1 22 21,4 % (+0,6)
6.0 Marshmallow 23 15,2 % (+1,9)

Ifølge de nye tal ligger Android 6.0 Marshmallow nemlig fortsat med en udbredelse på 15,1 % af alle Android-enheder på markedet, hvilket er en fremgang på kun 1,9 procentpoint i forhold til juli måned.

Da langt de fleste topmodeller efterhånden er blevet opgraderet, og da der fortsat sælges mange Android-telefoner med Android 5.1 Lollipop, er væksten for den næsten 10 måneder gamle version aftaget en smule i forhold til tidligere måneder.

Læs også: Google udgiver sidste betaudgave af Android 7.0 Nougat

Bortset fra 6.0 Marshmallow og 5.1 Lollipop går alle de ældre udgaver af Android tilbage. Den største tilbagegang er at finde ved Kitkat-udgaven tilbage fra 2013, hvor der på blot én måned er 0,9 procentpoint færre brugere. Samlet set er det dog fortsat den suverænt mest udbredte Android-version med næsten en tredjedel (29,2 %) af alle Android-enheder, der kører denne udgave.

Den endnu ikke officielt udgivede Android-udgave, version 7.0 Nougat, er også lige på trapperne og forventes udrullet til de første Nexus-telefoner i oktober måned. I de efterfølgende måneder vil denne Android-version således skrue markant ned for tempoet for udbredelsen af Marshmallow på et tidspunkt, hvor omkring kun hver sjette Android-enhed har softwaren.

Læs også: Android 7.0 Nougat er klar denne måned

Så længe der ikke foretages nogle grundlæggende ændringer af måden, hvorpå Android-smartphones og -tablets opdateres, ser historien om den langsomme udbredelse af Android 6.0 Marshmallow altså ud til at gentage sig med den kommende version 7.0 Nougat.

Historien er ikke slut

Redaktionen følger op med den seneste udvikling. mobilsiden kunne ikke lade være. 2/8/2016 gik vi videre med et indlæg med tematikken Disse mobiler kommer i august måned – Læs videre her. Se også seneste nyt om tematikken her.