Android 6.0 på vej ud til de danske HTC One M9

Jer med HTC One M9 kan glæde jer til at modtage den nyeste version af Android. Den ruller ud nu.

Android 6.0 på vej ud til de danske HTC One M9

Der er stadig ikke mange mobiler der har modtaget Googles seneste Android opdatering, Android 6.0 Marshmallow. Men nu kan ejere af HTC One M9 glæde sig til at modtage den, for den ruller nemlig ud netop nu. Det ser ud til at foregå i små bølger, for vi har fået et par tips fra brugere som har modtaget den, men vi har endnu ikke været så heldige på vores model her på redaktionen. Jeg sidder pt. og turbotrykker på “søg efter opdatering”, mens jeg skriver denne artikel.

HTC ruller opdateringen ud over 2 omgange. Den første opdatering indeholder ikke Android 6.0, men gør nærmere bare mobilen klar til det. I et screenshot vi har modtaget, kan vi se at del 2 fylder ca. 1.2GB.

Android doze
Doze virker fremragende til at forlænge standbytiden.

Alle de gode ting fra Marshmallow

Med i opdatering til HTC One M9 ser ud til at komme alle de fede ting fra Marshmallow. Det inkluderer features som:

  • Doze
  • App tilladelser
  • Now on Tap

Vi har i en tidligere artikel gået mere i dybden med de nye ting i Android Marshmallow

HTC gør opmærksom på at din enhed vil genstarte gentagne gange under opdateringen, så sørg for at have den tilsluttet en oplader – bare for en sikkerheds skyld. Selve opdaterings processen kan tage lang tid, så sørg for ikke at afbryde den undervejs.

Tak for tippet omkring opdateringen til Hans og Thomas!

HTC One M9 marshmallow 1