Android 7.0 Nougat klar til OnePlus 3 og 3T

OnePlus er klar med den lovede Android 7 opdatering til både OnePlus 3 og OnePlus 3T.

Android 7.0 Nougat klar til OnePlus 3 og 3T

Kinesiske OnePlus lovede tilbage i oktober, at begge deres toptelefoner for 2016, OnePlus 3 og OnePlus 3T, ville få Android 7.0 Nougat inden årets udgang.

Denne deadline bliver efterlevet i ellevte time, da selskabets grundlægger Carl Pei den 31. december annoncerede på Twitter, at den nye software bliver udrullet til begge smartphones.

Se også:  Tidligere udvikler advarer: Opdater ikke din OnePlus One

Selve udrulning er ’OTA’, hvilket betyder at den foregår halvautomatisk via mobilens opdateringsmenu. Udrulningen foregår gradvist, og det er derfor ikke sikkert at lige præcis din mobil kan hente opdateringen endnu. På OnePlus’ officielle forum lyder det, at den bredde udrulning vil foregå fra denne uge af.

Den nye softwareversion hedder Oxygen OS 4.0, men er bygget på Googles Android 7.0 og rummer alle de forbedringer som søgegiganten har bygget ind i deres nye software.

Se også:  Rygte: OnePlus dropper OnePlus 4

Her er nyhederne i Android 7.0 til OnePlus 3 og 3T

Med den nye software følger alle nyhederne som er inkluderet i Android 7.0, herunder det nye notifikationsdesign, nye indstillingsmenuer, strammere strømstyring, splitscreen-funktioner samt skalerbar interface.

OnePlus inkluderer samtidig egne, nye funktioner som nye ikoner i statusbjælken, quick-launch til tredjeparts apps samt flere indstillingsmuligheder for ’Shelf’-interfacet. Dertil kommer en stribe fejlrettelser til bl.a. Android Pay og en højere grad af stabilitet samt højere ydelse.

Du kan læse om samtlige nyheder i Android 7.0 til OnePlus 3 på selskabets hjemmeside.

Se også:  Nu kan du købe den nye OnePlus 3T i Danmark

Historien er ikke slut

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 27/12/2016 publicerede redaktionen en artikel med temaet Tidligere udvikler advarer: Opdater ikke din OnePlus OneKlik her og læs videre.. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.