Android 9 Pie ruller nu ud til OnePlus 6

Så kan ejere af OnePlus 6 nu opdatere deres smartphone til den nyeste Android-version: Android 9 Pie.

Android 9 Pie ruller nu ud til OnePlus 6

Så er ventetiden ovre for ejere af OnePlus 6. OnePlus har i dag offentliggjort i en forumtråd på dets hjemmeside, at firmaet nu er begyndt at rulle Android 9 Pie ud til det seneste flagskib.

Det sker dermed 46 dage, efter Google og Essential begyndte at rulle samme opdatering ud til henholdsvis Pixel-telefonerne og modellen PH-1 den 6. august.

Læs også: Android 9 Pie: Opdateres min mobil – og hvornår?

OnePlus kan dermed kalde sig den tredje hurtigste producent til at rulle softwaren ud til en eksisterende smartphone. Det er markant hurtigere end sidste års udrulning af Android 8.0 Oreo til OnePlus 5, som først skete i slutningen af januar i år.

Her er nyhederne i Android 9 Pie

Ud over at opgradere softwaren fra Android 8.1 Oreo til Android 9 Pie er OnePlus’ egen softwaretilpasning kaldet OxygenOS også blevet opdateret til version 9.0. OnePlus har kogt alle nyhederne ned til følgende liste:

Her er nyhederne i Android 9 Pie til OnePlus 6
Opdateret systemet til Android 9 Pie

  • Helt ny brugerflade i Android Pie
  • Ny batterifunktion kaldet Adaptive battery
  • Ny navigation i Android Pie med bevægelser
  • Opdateret Android-sikkerhedsrettelse til september 2018
  • Andre nye funktioner og systemforbedringer

Forstyr ikke-tilstand

  • Ny Forstyr ikke-tilstand (DND) med nye indstillinger

Ny Gaming-tilstand version 3.0

  • Tilføjet teksunderretningstilstand
  • Tilføjet underretninger til tredjepartsopkald

Accentfarver

  • Understøttelse for at tilpasse accentfarven

Opdateringen indeholder mange andre nyheder end de få, som OnePlus fremhæver ovenfor. Du kan læse vores komplette gennemgang af alle nyhederne i Android 9 Pie her.

OnePlus 6 Pie
Foto: Mobilsiden.dk

Sådan får du Android 9 Pie til OnePlus 6 med det samme

OnePlus ruller, som alle andre producenter, sine opdateringer ud gradvist. Tidligere har det ofte været Canada og Tyskland, som først har fået opdateringen, og ved at bruge en VPN-app har man kunnet snyde OnePlus’ servere til at tro, at man befinder sig i pågældende lande.

Denne gang har OnePlus dog valgt ikke at udrulle opdateringen efter geografiske områder, men derimod gradvist til tilfældige brugere. Derfor kan du nemmest få opdateringen ved at downloade appen Oxygen Updater, som kan hentes i Play Butikken her. Appen giver nemlig straks besked, når OnePlus udsender en ny opdatering. Via appen kan du allerede nu downloade opdateringsfilen direkte fra OnePlus’ server, og så skal du blot opdatere telefonen lokalt.

Når den 1,5 GB store opdateringsfil er downloadet, skal du gå til Indstillinger » Systemopdateringer, hvorefter du trykker på ikonet øverst til højre. Her vælger du ”Lokal opgradering” og finder den zip-fil, som du lige har downloadet gennem appen. Derefter opdaterer den telefonen helt som du kender det.

OnePlus 6 Android 9 Pie
Foto: Mobilsiden.dk

Det sidste nye i fortællingen

Vores redaktion har fulgt op på historien. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 20/9/2018 bragte vi nyt i sagen med nyheden om OnePlus er nu blandt de største i Vesteuropa – Tjek artiklen her. Læs også seneste nyt om emnet her..