Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Android gør bluetooth med nye enheder lettere

Android gør bluetooth med nye enheder lettere

Fremover vil Android synkronisere dine bluetooth hovedtelefoner mellem dine forskellige enheder.

Android Fast Pair
Android Fast Pair
Foto: Googleblog.com

Bluetooth er smart, når det virker. Jeg har længe været tilhænger af et kabel mellem hovedtelefoner og smartphonen, men er efterhånden blevet tvunget til at droppe kablet. Mængden af nye bluetooth hovedtelefoner der skal testes og smartphones som ikke længere har jackstik vokser. Jeg har efterhånden vænnet mig til bluetooth og synes også der er fordele (og ulemper). Nu gør Google heldigvis parring med nye, eller flere, enheder lettere.

Google er nemlig nu klar med deres tidligere lancerede Fast Pair teknologi. En teknologi, der ligner den der er indbygget i Apples Airpods. Når et sæt hovedtelefoner er parret med en Android enhed, så bliver de synkroniseret med din Google konto.

Læs også: Google Maps hjælper snart med at finde parkeringspladser

Google Fast Pair synkroniserer dine hovedtelefoner

Synkroniseringen med din Google konto betyder, at har du parret et par bluetooth hovedtelefoner med en Android telefon eller en anden enhed, så vil de automatisk blive hentet med over på dine andre enheder eller hvis du skulle få en ny mobiltelefon. På et tidspunkt vil dette også blive til implementeret på Chromebooks.

Fast Pair kræver at producenterne af bluetooth hovedtelefoner tager teknologien til dig, hvilket godt kan tage tid. Selv USB-C er ikke alle producenter der har kastet sig over. Men Fast Pair lyder som en rigtig smart funktion, som vi glæder os til at prøve.

TIP: Sådan får du Googles kamera-app med Night Sight

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies